april 26, 2023

Skrotpræmie på diesel: Se, hvad skrotpræmien er på dieselbiler

Er det på tide at skifte den gamle dieselhakker ud med noget mere miljøvenligt, får du en skrotpræmie som tak. Her kan du læse alt om skrotning af dieselbiler og se, hvor meget skrotpræmien lyder på.

Af: Bilbasen Blog

Det skal du vide om skrotning af dieselbil:

  • Det er lovpligtigt at skaffe sig af med sin bil på en miljømæssig forsvarlig måde.
  • Du skal vælge en miljøgodkendt autoophugger, når du sender dieselbilen til skrotning. Bilen skal også afmeldes, og det kan autoophuggeren hjælpe med, men du kan også selv sørge for det og spare nogle penge.
  • Skrotpræmien for dieselbiler beløber sig til 2.200 kr. men du får den kun udbetalt, hvis bilen er en personbil, hvor der højst er plads til ni personer og den vejer max 3.500 kg.

Skrotpræmien på dieselbiler i 2023 er måske ikke noget at råbe hurra for, men den er værd at tage med, hvis du alligevel skal skille dig af med din elskede, gamle dieselbil.

Dieselbiler har længe været populære på grund af deres gode brændstoføkonomi og trækkraft, men desværre er der også nogle ulemper ved at køre i en dieselbil. En af de største ulemper er den skadelige påvirkning på miljøet.

LÆS OGSÅ | 2023 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris

En dieselbil udleder nemlig typisk mere partikelforurening end benzinbiler. Det kan skade både naturen og menneskers sundhed, da partikelforurening kan føre til astma og andre luftvejssygdomme.

Derfor var der en overgang ekstra høj skrotpræmie for at skille sig af med en gammel dieselbil, men den ordning er nu selv blevet skrottet. Derfor er beløbet for at skrotte en dieselbil nu på niveau med at skrotte en benzinbil.

Miljøproblemerne bliver dog værre, som bilen bliver ældre, og derfor er der mange, som overvejer at skille sig af med deres dieselbil. Hvis du er nået til samme beslutning, altså at skille dig af med din dieselbil, skal du vide, at det er vigtigt, du gør det på den rigtige måde. Dette både af hensyn til miljøet, af hensyn til lovgivningen og for at få udbetalt en skrotpræmie.

Skrotpræmie for dieselbiler, hvad er det?

Skrotpræmien er et beløb, du kan få udbetalt, når du har skrottet din bil på en forsvarlig måde. Formålet med skrotpræmien er at sikre, at gamle biler bliver skrottet på en måde, der belaster miljøet mindst muligt.

For at få udbetalt skrotpræmien, skal du vælge en miljøgodkendt autoophugger til at håndtere din dieselbil. Denne sørger for at genanvende eller genbruge så mange dele som muligt og sørger for at bortskaffe miljøskadelige materialer korrekt.

At skrotte en dieselbil på en miljøvenlig måde er en god måde at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Hvis du er interesseret i at få skrotpræmien, så sørg for at vælge en miljøgodkendt autoophugger til at håndtere din dieselbil.

Hvor meget er skrotpræmien for dieselbiler?

I 2023 kan du få en skrotpræmie på 2.200 kr. for din dieselbil, hvis den er afmeldt efter 31. marts år 2000 og i øvrigt opfylder visse krav. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at du kun kan få en skrotpræmie for personbiler. 

Din bil må derfor kun have plads til op til ni personer og veje maksimalt 3.500 kg. Derudover skal du normalt være den sidst registrerede ejer af bilen og som nævnt tidligere vælge en godkendt autoophugger til at håndtere din skrotbil.

Såfremt din bil opfylder de nævnte krav, vil du, når du har fået skrottet din dieselbil på forsvarlig vis, få udbetalt 2.200 kr. i skrotpræmie direkte til din NEMkonto.

Nogle autoophuggere er villige til at betale mere end standard-beløbet for din skrotbil. Det kan du læse mere om her.

Sådan sparer du penge, når du skrotter din dieselbil

Når det kommer til at skrotte sin gamle dieselbil, er det ikke nok at aflevere den til en almindelig mekaniker. Den skal i stedet til en autoophugger, og faktisk en miljøgodkendt én af slagsen.

Dette skyldes, at det kræver særlig træning og udstyr at behandle de forskellige dele af dieselbilen på forsvarlig vis og skille sig af med dem på en måde, som ikke belaster miljøet mere end højest nødvendigt.

Heldigvis kan du få skrottet din dieselbil gratis og samtidig sikre, at din bil bliver behandlet på en miljørigtig måde. Det skyldes, at bilimportører og bilproducenter er underlagt “producentansvar”, som betyder, at de har ansvaret for at sikre, at bilejere kan skille sig af med deres gamle dieselbil uden at have penge op af lommen.

Du skal blot være opmærksom på, at vælge én af de godkendte autoophuggere, som er med i producentordningen, og du finder den nærmeste lige her.

Hvis du vælger en miljøgodkendt autoophugger, som ikke er med i producentordningen, vil det koste et gebyr at få skrottet din dieselbil. Gebyrets størrelse afhænger af autoophuggeren, så sørg for at spørge til prisen, inden du booker en skrotning.

Afmelding af dieselbil: Sådan gør du

Afmelding af en dieselbil handler egentlig om at afmelde nummerpladen fra Motorregistret, og det kan du gøre på følgende måder:

  1. Du kan selv afmelde dieselbilen ved at henvende dig i en af Motorregistrets ekspeditioner.
  2. Du kan bede autoophuggeren afmelde dieselbilen, når du afleverer bilen til skrotning.

Når du ønsker at afmelde din dieselbil, foregår det ved fysisk at aflevere nummerpladerne og anmode om afmelding i Motorregistret. Mange vælger at afmelde deres bil på samme tidspunkt som skrotning, du kan dog også foretage afmeldingen efter skrotning.

LÆS OGSÅ | Sådan afmelder du en bil og dens nummerplade

En autoophugger kan fjerne nummerpladerne og samtidig kontakte en nummerpladeoperatør for at få bilen afmeldt, hvilket vil spare dig for besværet.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nummerpladeoperatørerne fastsætter prisen for afmelding af bilen selv, så det er en god idé at undersøge prisen på forhånd, før du træffer dit valg.

Hvis du vælger at afmelde din dieselbil på en af Motorregistrets ekspeditioner, koster det kun 60 kr. Det kan dog tage længere tid at transportere nummerpladerne til disse steder, da der kun findes Motorekspeditioner på fire forskellige lokationer i landet.

Find nærmeste Motorekspedition her.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen Blog

Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS