Alting var bedre i gamle dage, er der nogen der siger. Generelt er det nok ikke rigtigt – nye biler er i hvert fald hurtigere og mere sikre end for år tilbage. Og mens man kan diskutere om elektronikken har taget for meget over, så er der i hvert fald ét punkt, hvor fortiden indiskutabelt havde mere af det sjove. Det gælder i Formel 1, og det gælder også i de familiebiler der bærer slet skjulte hentydninger til Formel 1. Vi taler om lyden – lyden af Formel 1 stoppet ned i en familiebil, der er til salg i Horsens.
Bilen står til 459.900 kr. hvilket er ca. det samme som en ny VW Golf GTI med under det halve antal heste og under det halve antal cylindre. Driftøkonomien skal du nok ikke sammenligne, men lyden. Lyden af en V10-motor er bare noget helt specielt.
Hør bare her:
Bilen i videoen har en Meisterschaft-udstødning, hvilket nok ville være for meget af det gode i hverdagen, men det er de samme toner, du får glæde af – bare i mere moderate mængder med standardudstødningen.

Færre cylindre og mindre spændende lyd
I dag har både BMW M5 og Formel 1-motorerne fået reduceret antallet af cylindre og fået en roterende lyddæmper i udstødningsrøret – en turbo.
En turbo er godt for trækkraften og i nogle tilfælde for økonomien, men den lægger også en kraftig dæmper på de toner, der gør en mangecylindret motor speciel. Ja, faktisk dæmper den også lyden fra indsugningen, der også normalt bidrager til symfonien. >>Se BMW M5 til salg på BilBasen