Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Tesla Model Y er et verdensomspændende hit, og i Danmark blev den i 2024 – for andet år i træk – langt den mest solgte nye bil. 10.471 eksemplarer af den cirka fem år gamle model blev det til, og mens det er imponerende, så er det langt under 2023-salget med 17.950 eksemplarer.
Flere konkurrenter byder nu på lavere priser og længere rækkevidde, og det er ikke overraskende, at Tesla nu har premiere på den fornyede Model Y, der skal give konkurrenterne en ny hovedpine.
Facelift-udgaven, der går under tilnavnet Juniper, har fået seriøse opgraderinger, som skal give den vigtigste Tesla-model et nyt boost. Den er allerede kommet på markedet i Kina, mens vi endnu har til gode at høre fra Tesla om blandt andet rækkevidde og priser på det danske marked.
Model Y-faceliftet svarer på mange måder til det facelift, Model 3 fik forrige år. Der er forholdvis store, men ikke grundlæggende designændringer. Der er (formentlig) mere rækkevidde at komme efter, og man får mere udstyr end før.
Som i Model 3 skulle der være omfattende ændringer af chassis, affjedring og støjisolering. En række af ændringerne skal give lavere forbrug, mens andre ændringer skal være med til at forbedre køreegenskaber og affjedringskomfort. Særligt affjedringskomforten har siden introduktionen haft brug for en forbedring – undervognen er rigid og ikke smidig nok.
Det er meget nemt at se forskel på en Model Y af den gamle skole og den nye model. Den buttede front med de store lygter er visket ud, og i stedet har Tesla-designerne tegnet en mere strømlinet front med meget smalle forlygter og et tværgående lygtebånd – sådan lidt a la Cybertruck.
Men Model Y er en rund model, hvor Cybertruck består af skarpe kanter, så om løsningen er harmonisk, må man selv afgøre. For at vise bagvedkørende, at der kommer en ny Model Y, har også bagenden fået et tværgående lygtebånd.
Interiøret følger opskriften fra Model 3-designet: ændringerne ligger i detaljerne og ikke i det store billede, men det er, ikke desto mindre, væsentlige opgraderinger. Materialerne er eksempelvis blevet mere lækre.
Bagsædepassagerer har fået en 8″ touchscreen, placeret i midterkonsollen mellem forsæderne, med Game Hall (spil) og mulighed for diverse streaming. Infotainmentsystemet med 15,4″ touchscreen er hurtigere og tilbyder nye funktioner.
Bagsæderyglænene kan ny lægges ned (og formentlig hæves) ved hjælp af elektriske motorer, og for at sænke støjniveauet er der tykkere akustikruder i den amerikanske elbil, der til Europa produceres i Tyskland.
Indtil videre er det Model Y Long Range AWD og Model Y RWD, der har fået faceliftet. Som Tesla også gjorde det med Model 3, vil Performance-udgaven komme senere. Hvor langt en opladning nu rækker, ved vi endnu ikke, da de kinesiske CLTC-rækkeviddetal er (endnu mere så end WLTP) optimistiske. Ladekapaciteten skulle være som hidtil med op til 250 kW.
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.