3x Brian-biler til enhver fase i livet
Fra topløs cruising til Fast & Furious-drømme og til sidst plads til hele familien. Der er en Brian-bil til enhver fase i livet, og du får dem serveret lige her.
Tekst: Simon Hallenslev
Foto: Morten Bek
Tesla trak tæppet væk under bilindustrien med drastiske prisfald på Model 3 og Model Y i januar. Alligevel var det ikke helt drastisk nok for det amerikanske bilfirma med Musk ved roret, som igen i februar skar mere af Model 3 prisen.
LÆS OGSÅ | Kæmpe prisfald: Tesla sænker prisen 30 procent i Europa
Nu skriver vi april, hvor Tesla igen igen hiver procenter af priserne. Denne gang er det dog ikke kun de folkevenlige Model 3 og Y, der får med priskniven men også de mere direktørorienterede Model S og Model X.
Det første prishug i januar var drastisk, da en Model Y Long Range kunne pludselig erhverves for 30 procent mindre. Tesla Model 3 måtte ‘nøjes’ med prisfald på mellem 20 og 25 procent. Helt så drastiske er de seneste prisjusteringer ikke.
For Tesla Model 3 og Y er det de hurtigste Performance-modeller, der får skåret lidt af prisen. Tesla Model 3 Performance sættes 9,1 procent ned i pris fra 459.990 kr. til 426.990 kr. mens Tesla Model Y Performance sættes ned fra 502.896 kr. til 456.496 kr. svarende til 9,2 procent.
LÆS OGSÅ | Tesla fortsætter priskrigen: Model 3 nu fra 329.990 kr.
I denne tredje omgang af Teslas priscirkus, tilfalder nedjusteringerne som nævnt også Tesla Model S Long Range og Plaid. Førstnævnte sættes 9,3 procent ned til 1.157.296 kr. mens den 1.020 hk stærke Plaid nu kan købes for 1.339.696 kr. svarende til et fald på 8,1 procent.
Tesla Model X Long Range sættes 8,7 procent ned til 1.237.296 kr. mens den voldsomme Tesla Model X Plaid sættes 7,9 procent ned til 1.381.296 kr.
Tesla Model 3 Performance | 426.990 kr. |
Tesla Model Y Performance | 456.496 kr. |
Tesla Model S Long Range | 1.157.296 kr. |
Tesla Model S Plaid | 1.339.696 kr. |
Tesla Model X Long Range | 1.237.296 kr. |
Tesla Model X Plaid | 1.381.296 kr. |
Som tabellen ovenfor illustrerer, er det særligt de hurtige Performance-modeller, der er blevet tilgodeset i de nyeste prisjusteringer. Og hvorfor så egentlig det?
Det har Bilbasens markedsanalytiker, Jan Lang, et bud på:
“Tesla tager konsekvensen af, at Performance-modeller ikke har solgt som forventet, men det kommer de til med det nye prisniveau, og så sætter det igen konkurrenterne under pres. Især BMW i4, der virker ret dyr nu.”
Prisen på BMWs performance-udgave i4 M50, udbydes i skrivende stund til 611.688 kr. hvilket er 184.698 kr. mere end Tesla Model 3. Og her har vi før bevist, at amerikaneren stadigvæk er den hurtigste fra 0 til 100 km/t
Se brugte Tesla-modeller til salg på Bilbasen:
Fra topløs cruising til Fast & Furious-drømme og til sidst plads til hele familien. Der er en Brian-bil til enhver fase i livet, og du får dem serveret lige her.
Toyota gør klar til at sende den nuværende GR Supra til de evige racerbaner med en A90 Final Edition med 435 hk, manuel gearkasse og en produktion på kun 300 eksemplarer.
Med et forspring på kun tre point tog Kia EV3 titlen som Årets Bil i Danmark 2025 foran Skoda Elroq. I vores test af den nye EV3 i Long Range-udgave med Prestige-udstyr ser vi, om den fortjener sejren.
Udviklingschefen hos Volkswagen afslører, at ID.3 og ID.4 allerede er på vej med så store opgraderinger af design, interiør og udstyr, at det er en god idé at tøjle lysten til at købe en lige nu.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.