Ugens fund: Kør vinteren i møde i Bilbasens dyreste SUV
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Dette er første del af en serie om biler, der sparer på energien. I serien tester vi fire biler, der på hver sin måde sparer på energien til glæde for miljø og pengepung. De fire metoder er hybriddrift, downsizing, dieseloptimering og eldrift. Her er første bil: Toyota Yaris Hybrid.
Øjnene er lukkede. Pulsen er 65. Langsomt glider øjenlågene op. Fokus indstilles og en Toyota Yaris Hybrid prenter sig ind på nethinden. Pulsen er stadig 65.
Ophidsende er den ikke – den lille Yaris hybrid. Eller det vil sige, det er er den for nogle.
– Er det ikke bare en fis i en hornlygte med det hybrid-hejs? Det er langt dårligere for miljøet, at den skal samles af dele fra hele verden og så er der batterier i. Jeg skal ikke have en. Jeg beholder min dieselbil!
Kan du høre det for dig?
Godt så lad mig lige afmontere ledningerne fra den bombe og fortælle en ting. Alle biler samles af dele fra hele verden. Væk med den bombe. Yaris Hybrid er ikke en miljøbombe – tværtimod. Den har et ekstremt lavt udslip af NOx i forhold til dieselbiler, den er nok den reneste bil med forbrændingsmotor, som ikke er en plug-in hybrid – du kan nemlig ikke lade batterierne op i en stikkontakt, der skal altid kn benzin på.
Lad os også bare glemme for en stund at det her er en hybrid-bil. Glem de blå detaljer og omdrejningstælleren der er erstattet af en energimåler. Toyota Yaris er ikke noget orakel. Det er ikke en fremtidsvision. Det er en bil i b-segmentet. En bil der kan opsamle en del af bremseenergien i batterierne og dermed kan bruge den energi, du normalt bare brænder af i bremserne. Samtidig er den markedets mest effektive benzinbil og kan køre op til 30,3 km/l – hvis du kører pænt og ikke for hurtigt.
Det kræver ingen forudsætninger at køre Yaris Hybrid. Sæt dig ind. Spænd selen. Stil spejlene. Sæt i D og kør. Det kan ikke være nemmere og der er ingen fikumdik selvom det er en hybrid.
Pulsen er 65. Du træder speederen ned. Omdrejningstælleren rammer 6.000 o/min. Bilen accelererer. Pulsen er 65.
Gearkassen i en Yaris Hybrid er altid automatisk – det er altid den berygtede CVT alias Continuous Variable Transmission alias milliongear alias scootergear alias DAF-gear. CVT er ikke berygtet fordi det ikke virker – det er verdens mest effektive gearsystem, der kan variere gearingen uendeligt, så motoren kan arbejde med optimale omdrejninger. Det er berygtet, fordi det fjerne enhver form for følelse af acceleration med mindre du stamper pedalen helt i tæppet. På en Yaris Hybrid er CVT-systemet ikke mekanisk, men styres af hybridsystemet og elmotorerne. Det er faktisk genialt – en almindelig automatgearkasse er nemlig dyr at reparere – så ved at fjerne den har Toyota elimineret en risiko for en dyr reparation.
Og træder du speederen i bund, så ryger omdrejningstallet op på det maksimale – fordi det er der en motor yder mest og du får den fremdrift, du har bedt om. Det føles bare ikke særligt vildt – heller ikke i en Yaris Hybrid, der kun har 100 hk plus lidt hjælp fra batterierne. Når du slipper speederen lades batterierne op og når du træder på speederen igen, så bruges energien igen.
Toyota Yaris Hybrid er en veludstyret sag, og Hybrid-teknologien har egentlig ikke nogen bagside. Prius, der er den bedst sælgende hybridbil er kåret som den mest pålidelige bil flere gange, så vær ikke nervøs for teknologien. Batterierne holder længe og der er garanti på dem i 10 år.
Øjnene er lukkede. Pulsen er 65. Langsomt glider hånden over det noprede savsmuldstapet. Pulsen er 75.
Søg Yaris Hybrid til salg på BilBasen
Positivt
Afslappende kørsel med automatgear
Solid teknik
Billig i drift
Negativt
Bliver lidt støjende på motorvejen
Dyrere end konkurrerende dieselbil
Føles langsommere end den er
Konklusion
Toyota Yaris Hybrid er glimrende i byen og ved køkørsel. Hvis du kører meget motorvej er en dieselbil mere oplagt. Teknisk set lyder en hybrid kompliceret, men der er færre dele på en Toyota Yaris Hybrid, der er i risiko for at gå i stykker end på tilsvarende biler uden hybridteknik.
Specifikationer
Nypris: 199.995 kr.
HK/Nm: 100 hk / 169 Nm
0 – 100 km/t: 12,0 sek
Tophastighed: 165 km/t
Km/l: 30,3 km/l
Årlig ejerafgift: 620 kr.
Af Ebbe Sommerlund
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.