fisker2
Nyheder
2. november 2016

Tjek bakspejlet, Tesla: Fisker EMotion er på vej

Bilbasen

Tesla sidder tungt på tronen, når det kommer til elektriske biler. Det kan der dårligt være to meninger om. Og kronjuvelen er den luksuriøse Tesla Model S, der efterhånden kan ses på de fleste gadehjøerner landet over.

Fisker-3-1024x576.jpg

Men nu er der en seriøs konkurrent på banen. Endda med et stort, fedt dansk fingeraftryk. Henrik Fisker, der formgav BMW Z8 og Aston Martin DB9 og V8 Vantage, er tilbage på scenen med en helt ny elbil i den absolutte luksusklasse; Fisker EMotion.

Hellere en Tesla? Se det store udvalg på Bilbasen.dk

Fiskers ambition om en luksuriøs elbil er som sådan ikke nogen nyhed. Den har eksisteret i form af den hedengangne Fisker Karma siden 2011, men kun realiseret i få hundrede eksemplarer. I kølvandet på en konkurs, et par retssager og en masse andre problemer, er Fisker Inc. altså på ny genopstået. Denne gang som rendyrket elbil. Og nu er de første billeder af EMotion også ankommet.

Fisker1-1024x576.jpg

Overordnet ligner Fisker EMotion sig selv (læs: Karma). Og det er helt sikkert en god ting. Det er nemlig en særdeles smuk bil, og det ses tydeligt, at den er formgivet af samme hånd, som stod bag designikonerne Z8 og DB9. De bløde linjer og kombinationen af et både sporty og luksuriøst look giver altså Tesla baghjul. Uanset om modellen hedder S, X eller 3. Og tjek lige dørene. Fisker kalder mekanismen for somerfugledøre. Vildt ser det i hvert fald ud.

Testkørsel: Tesla Model X

Fisker2-1024x576.jpg

Også under kølerhjelmen er ambitionerne særdeles høje. Og vigtigst af alt når snakken falder på elbiler, er naturligvis rækkevidden pr. opadning. Her har Fisker og EMotion tænkt sig at sprænge rammerne. De første meldinger lyder på knap 650 kilometer pr. opladning, hvilket er væsentlig mere end de nærmeste konkurrenter. At topfarten eftersigende bliver i omegnen af 260 km/t, er der nok heller ikke nogen, der brokker sig over.

Fisker EMotion bliver ikke allemandseje, som det er tilfældet med Tesla. Det er planen, at den kun skal produceres i ganske få eksemplarer med levering af de første midvejs i 2017.

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen