Test: Nio ET5 har, hvad der skal til – men prisen spænder ben
Nio ET5 lægger sig solidt i slipstrømmen på storebror ET7 med en pris, der er mere spiselig – men er den spiselig nok?
Af: Simon Hallenslev / d. 30. august 2021
Er du kun interesseret i toppen af poppen? Her mener jeg ikke sangprogrammet på TV2, men det ypperste, det dyreste og i dette tilfælde det hurtigste. Så er du kommet til det rette sted. Denne Ugens fund er nemlig både Bilbasens hurtigste såvel som mest kraftfulde med sine 1.000 hk.
Denne Ugens fund er en Ferrari SF90 Stradale – den nye flagskibsmodel fra de espressodrikkende perfektionister fra Ferrari. Og som du skal læse i det følgende, er der meget, der har ændret sig, siden den sidste flagskibsmodel Ferrari LaFerrari. Nu skal din fandenivoldske Ferrari nemlig i stikkontakten.
Vi ser nærmere på denne Ugens fund, Ferrari SF90 Stradale, samt på teknikken bag. Den udbydes på privatleasingkontrakt til 110.000 kr. om måneden af forhandleren Aros Leasing i Aarhus. Se den her, hvis ikke den er solgt.
Motor: V8, 3.990 ccm + el
Ydelse: 1.000 hk / 800 Nm
0-100 km/t: 2,5 sek.
Tophastighed: 340 km/t
Forbrug: 16,4 km/l
Elektrisk rækkevidde: 25 km
Privatleasing: 110.000 kr. pr. md
(Udbetaling 524.900 kr.)
Denne Ferrari SF90 Stradale markerer på flere måder en ny æra for de rødklædte superbilsbyggere fra Modena i Italien. SF90 er den nye flagskibsmodel fra Ferrari, men den er hverken drevet af en skrupsulten V12’er eller forbeholdt en udvalgt skare af stinkende rige Ferrari-samlere.
Ferrari SF90 er serieproduceret og tilgængelig for alle kunder med pengepungen i orden. Herudover er den drevet af en V8-motor med 780 hk, der bistås af tre elektriske motorer, som yder 220 hk og fødes af et 7,9 kWh stort batteri. Hybridsystemet betyder, at SF90 er den første Ferrari nogensinde, der kan køre helt lydløst og helt elektrisk på elmotorerne alene.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Verdens mest eftertragtede Toyota Corolla
Det er også den første Ferrari nogensinde, hvor bremsepedalen ikke er direkte forbundet med bremsekalibrene. Den første Ferrari uden en analog omdrejningstæller bag rattet. Den første Ferrari uden et gammeldags bakgear. Alt dette skyldes naturligvis en elektrificering, hvor bremsepedalen nu bruges til at høste energi til batteriet, hvor en analog omdrejningstæller ikke kan følge med og hvor bakgearet ligger i elmotoren.
Det lyder farligt fancy og moderne, men der er ingen grund til panik. Alt den moderne teknologi og elektrificering betyder nemlig, at Ferrari SF90 også er den hurtigste Ferrari nogensinde. Hurtigere end Ferrari LaFerrari om Ferraris fabriksbane Fiorano, og 1,5 sekund hurtigere fra 0 til 200 km/t end Ferrari F8 Tributo. Tiden fra 0 til 100 km/t overstås på 2,5 sekunder, hvilket også er det hurtigste, en Ferrari har præsteret.
Den snarrådige tekniknørd vil spotte, at V8-motoren i Ferrari SF90 på papiret er den samme, som den der findes i den halvt så dyre Ferrari F8 Tributo. Så hvad får man for sine penge, udover tre elmotorer og et batteri, og er flagskibsmodellen Ferrari SF90 Stradale de ekstra penge værd?
Jep. Naturligvis har Ferrari gjort alt for, at flagskibsmodellen slår alt og alle på teknikken. For selvom motorblokken ganske vidst deles med F8 Tributo, så er stort set alt andet udviklet til SF90. Vitale ting som turboer, manifold, stempler og krumtap er udviklet til SF90. Derfor er motoren 25 kg lettere end i F8 Tributo, ligesom den også er monteret 50 mm lavere i chassiset for bedre balance. Udstødningen er lavet af det samme Inconel-metal, der også findes i Formel 1-biler.
LÆG OGSÅ | Ugens fund: Chef-slæde fra 90’erne er over 2,5 mio. kroner billigere end fra ny
Aerodynamikken i SF90 er lige så kompliceret og nyudviklet som motoren. Faktisk har Ferrari ansøgt patent på to af de aerodynamiske løsninger i SF90. Den ene er en såkaldt lufthvirvel (vortex) generator med teknologi inspireret af luftfartsindustrien, der er monteret på bilens underside. Den anden en anordning på hækspoileren, der kan sænkes og generere op til 390 kg downforce alene.
Det er nørderi på højt plan, men det betyder også, at Ferrari SF90 befinder sig i regulært hyperbilsterræn og kan bide skeer med biler som McLaren Senna, Koenigsegg Agera RS og Zenvo SR1 Biler, der er prissat flere millioner dyrere end Ferrari SF90, og som i øvrigt kræver ualmindeligt gode kontakter at købe, fordi de er limiteret og forbeholdt de mest loyale kunder.
Lige netop denne Ferrari SF90 kræver hverken et eksorbitant millionbeløb up-front eller en stabil kontakt til den lokale Ferrari-importør. Den kan nemlig leases for 110.000 kr. om måneden på privatleasing ydelse fra forhandleren Aros Leasing i Århus.
Til den pris får du både den mest kraftfulde og den hurtigste bil, der er til salg på Bilbasen lige nu. Med sine 1.000 hk og en acceleration fra 0 til 100 km/t på 2,5 sekunder finder du ikke meget, der kan hamle op med SF90 Stradale. Det er faktisk kun hvis du finder en skamtunet bil eller en Rimac Nevera, at du er i risiko for at tabe fra en lyskurv.
LÆS OGSÅ | Ny rekord: Rimac Nevera er verdens hurtigste bil
Tesla Model S Plaid kan også løbe fra Ferrari SF90 Stradale med en accelerationstid fra 0 til 100 km/t på 2,1 sekunder. Men den er ikke til salg herhjemme endnu, så SF90 Stradale beholder Bilbasen-tronen lidt endnu. Den nye Porsche 911 Turbo S kan matche SF90 fra 0 til 100 km/t, men den er der ingen til salg af i skrivende stund, ligesom SF90 også slår den fra 0 til 200 km/t.
Så kort sagt er denne Ferrari SF90 Stradale perfekt til dem, som godt kan lide at vinde. Se den her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
Nio ET5 lægger sig solidt i slipstrømmen på storebror ET7 med en pris, der er mere spiselig – men er den spiselig nok?
Hvornår kan det egentlig betale sig at reparere på en gammel bil, man gerne vil sælge? Læs med her og find ud af det.
Føler du, at livet bag rattet af din Golf eller Focus er lidt langtrukkent? Vi har samlet tre bud på biler med over 250 hk, der kan gøre livet lidt sjovere, uden det koster spidsen af en F-35.
Det ser ud til, at Volvo EX90 bliver præcist den strømførte luksusssvensker, vi alle regner med. Vi har fået første kig på flagskibet.
EQS SUV 680 er den første elbil fra Mercedes-Maybach, og den 658 hk stærke SUV er smurt ind i luksus og overflod.
Volkswagen har premiere på sit nye elektriske flagskib – ID.7. Den store model kommer med ny elmotor med 286 hk og rækkevidde op til 700 km.
Lancia skal tilbage på landkortet, og det sker med en genstart. Ny designlinje, italiensk luksus – og i 2024 den første nye model. Konceptbilen Pu+Ra viser vejen.
Launch control. To ord du nok ikke havde forventet at høre i sammenhæng med en Volkswagen Lupo, men den er god nok. Ugens fund er et komplet sindssygt et af slagsen.