Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Af: Zacharias Lund
M-divisionen i BMW har gennem årene spyttet den ene model ud efter den anden. Nogle er og var mere legendariske end andre. Skal man lave en top fem, er E46 M3 svær at komme udenom med legendariske varianter som CSL og CS.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Den hurtigste “rigtige” bil på Bilbasen
De to specielle varianter CSL og CS er stukket helt i vejret prismæssigt og er nærmest kun forbeholdt rige samlere, der vil lade dem stå og samle støv.
Med denne klassiske M3 får man meget bil for pengene. Faktisk får man nærmest to af disse M3’ere for prisen af én M3 CSL. En CSL kører ikke dobbelt så godt, så spar pengene og vælg en standard E46 M3 som denne. Du kan få dette pragteksemplar af en ‘Phoenixgelb’ M3 for 525.000 kr. Oplev den her.
Motor: R6, 3.246 cm3, benzin
Ydelse: 343 hk
0-100 km/t: 5,2 sekunder
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 8,4 km/l
Mål (L/B/H): 449/178/137 cm
Køreklar vægt: 1.475 kilo
Bagagerumsvolumen: 410 liter
Nypris: Omkring 1.120.000 kr.
Det er klart, at man får mere føling med bilen, hvis bilen har manuelt gear. På den anden side kan trafik og kørsel i kø være drænende, hvis man hele tiden skal sidde og geare op og ned. Pointen er, at geartype er meget en smagssag, men netop i denne M3 SKAL gearet være manuelt.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: En Oscar-vinders britiske sportsvogn
Og hvorfor skal gearet så manuelt? Simpelthen fordi den SMG-gearkasse, som disse E46 M3’ere kommer med, ikke gør bilen godt. Først og fremmest er det ikke en ægte automatgearkasse, men en sekventiel gearkasse, hvor man fortsat selv skal skifte gear, men blot med shift paddles.
Selve gearkassen fungerer egentligt fint, men når først problemerne starter, er det en endeløs hovedpine. Ugens fund har heldigvis manuelt gear og det sparer mere end blot hovedpinen.
Når bilen har så meget sjæl at byde på, er det næsten ligesom at holde en løve i bur, hvis man vælger automatgear. Gudskelov er der manuelt gear i denne fantastiske køremaskine. Tager du den ud på snoede veje er der lagt op til smil over hele femøren. Samtidigt skal du også holde tungen lige i munden, fordi det manuelle gear kræver noget af føreren.
Denne Ugens fund står yderst flot og stort set alt er originalt fra fabrikken, men der er et par små finjusteringer, der gavner bilen en hel del. Det er blandt andet et nyt udstødningssystem fra Supersprint, der giver bilen mere lyd og vejer mindre. Er man purist, medfølger den originale udstødning også.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Italiensk tyr med racergener
Udover udstødningen er alt originalt bibeholdt og de specialdesignede fælge til M3’eren er selvfølgelig at finde såvel som det lille “M3”-logo bagpå.
Ejeren af denne ‘Phoenixgelb’-bandit har passet og plejet den meget nænsomt, hvorfor man får en M3, der er klar til at indtage asfalten med det samme. Er der noget man har lyst til, så er det netop at indtage asfalten i denne tysker.
Som jeg i starten af denne artikel lagde vægt på, så er E46 M3 en del af en lang liste af M-modeller, men den er ikke blot en lille brik i et stort puslespil. Den er en særdeles vigtig og markant brik i puslespillet. Med M3 kom den famøse CSL-udgave, der betegnes som en af de bedste M-biler nogensinde, med sin optimerede vægt og mere power.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Roadster er grundstenen i Tesla-imperiet
En mere sjælden CS-variant kunne det også blive til, der er gået mere under radaren, men som måske er den rette ejer af titlen som den bedste M-bil nogensinde. Disse to biler udspringer af en vigtig grundsten, nemlig denne E46 M3 Coupé. Skal du have fingrene i en ægte M-bil, er her et rigtigt flot og godt eksemplar. Den kan blive din for 525.000 kr. og du kan opleve den lige her.
Se brugte BMW M3 til salg på Bilbasen.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.