29432be2-f6af-47a5-95eb-05ed379d114a
Ugens fund
16. april 2023

Ugens fund: Launch control i en VW Lupo?

Zacharias Lund

Launch control. To ord du nok ikke havde forventet at høre i sammenhæng med en Volkswagen Lupo, men den er god nok. Ugens fund er et komplet sindssygt et af slagsen.

Af: Zacharias Lund

Da den rullede ud af fabrikken for over 20 år siden, var det en lille og økonomisk bil, der var notorisk kendt for at køre langt på literen. Under hjelmen lå en lille 60 hestes 1,4-liters benzinmotor. De 60 heste har formeret sig, så at sige. Nu yder denne lille VW over fem gange så mange heste.

LÆS OGSÅ | Ugens fund: Gul, potent og legendarisk BMW

Der er efterhånden ingen grænser for hvilke biler, der kan tunes. Det kommer alligevel bag på mig, at man har valgt at kaste sig over en “uskyldig” Lupo.

Uskyldig er den ikke længere. Med den svimlende liste af eftermonteringer minder den mere om en Terminator-Lupo. Ugens fund er en vanvittig kreation, der har krævet mange ingeniørtimer for at få den til at præstere, som den gør. Den udbydes af Autohuset Lindberg Aps og kan blive din for 49.800 kr.

dbc60912-0a4b-40f2-b22b-6e16d40b5495
85813cb6-08c2-4810-885f-404ad751fbc9
a2d064a3-95a9-4d6f-87db-37f5f2548df1

320 hestes ulv

Lupo betyder ulv på italiensk og hentyder til hovedfabrikken i Wolfsburg. Denne Ugens fund lever op til sit fødenavn og er en vaskeægte ulv i fåreklæder. Den oprindelige 1,4-liters benzinmotor er hevet ud og erstattet med 1,8-liters turbobenzinmotor fra en Golf 4 GTI.

LÆS OGSÅ | Ugens fund: Roadster er grundstenen i Tesla-imperiet

Udskiftningen af motoren er blot én af de utrolig mange modifikationer denne lille ulv har fået lavet. Kigger man ned i motorrummet, er det i hvert fald svært at finde noget, der var i bilen fra fabrikken.

Bilen har blandt andet fået en ny turbolader, større intercooler, ny oliekøler og kobling for bare at nævne et fåtal af de mange modifikationer. Som noget af det eneste er gearkassen den originale.

LÆS OGSÅ | Ugens fund: En Oscar-vinders britiske sportsvogn

Alt arbejdet og alle eftermonteringerne gør selvfølgelig, at denne røde Lupo ikke yder 60 hk mere. Langt fra. Nu er den oppe på 320 hk. Bilens størrelse og vægt på 900 kilo taget i betragtning er det vanvittigt mange kræfter.

3d376a17-985a-452d-b3d7-800e005e1dd9

Forhandleren fortæller

Det er forhandleren Autohuset Lindberg, der har den modificerede sag til salg, og her har indehaveren, Daniel Lindberg, selv har gået og pillet lidt ved den.

Han fortæller, at det er en utrolig kvik bil, der gerne vil fremad. Han fortæller også, at den går 270 km/t på toppen, og at den i 4. gear gerne runder 200 km/t.

LÆS OGSÅ | Ugens fund: Italiensk tyr med racergener

Hvorvidt man tør runde 270 km/t i en Lupo, er op til en selv, men bilen er kørt professionelt ind hos Farstrup Motorsport, hvorfor man kan være sikker på, at man får det bedste ud af alle eftermonteringerne.

ca5190fc-ee73-4e78-8564-19676e032a97
96f82a19-0756-4c68-948e-c0fe57c1715c

Alt godt fra VW

Som nævnt er motoren taget fra en Golf 4 GTI, men udover det er der også lånt komponenter fra forskellige andre finurlige biler.

Blandt andet er bagbremserne taget fra en Lupo GTI, undervogn og forbremser er fra en Golf VR6 og der er taget et batteri fra en Ford Transit.

LÆS OGSÅ | Ugens fund: Den vildeste BMW nogensinde

Man kan nærmest kalde den lille Lupo for Frankensteins monster, da den er bygget op af mange forskellige dele fra forskellige biler. Det er kun en god ting, da det har skabt en bil, der virkelig er en ener. Jeg tør godt sige, at der nok ikke er en Lupo lignende denne her i hele Europa – hvis ikke hele verden.

cb77d416-314d-42b3-87f0-e5892feb0e3c

Launch control i en Lupo?

Det lyder helt forkert, men på samme tid helt perfekt. Spørgsmålet er bare, om den kan få sendt de mange kræfter ned i asfalten.

LÆS OGSÅ | Ugens fund: Er Porsche 928 en rigtig Porsche?

Ved launch control holder motoren et bestemt antal omdrejninger, så der opbygges noget power, og så snart bremsen slippes, får man en acceleration, der både er hurtigere og mere smooth end blot ved at træde speederen i bund fra stilstand.

Hvorvidt launch control er nødvendig i en Lupo er underordnet. Det er bare en feature, der gør den mere unik og interessant.

LÆS OGSÅ | Ugens fund: Denne VW Golf IV R32 er sjælden og snorlige

Unik er desuden et meget retvisende ord om denne Lupo. Det er i hvert fald en yderst unik mulighed for at eje en lille raket af en bil, der er lagt utallige timer i. 320 hk i en lille Lupo er virkelig noget at prale med, og skal du have den mulighed, så koster det kun 49.800 kr., og du kan opleve den lige her.


Se mere almindelige og brugte Lupo’er her.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen