Jeg glemmer aldrig dengang jeg kørte i en Mercedes-Benz SLR McLaren. Jeg vil egentlig ikke sige, at den kørte decideret godt. Bremserne er elektronisk styret, og selvom de bremser fænomenalt, så har man ikke megen føling med dem. Motoren er en brutal V8 med kompressor, og mens lyden udefra er brummende og barsk, så udvikler den ikke rigtig lyden op gennem registret – det er mere en konstant brummen, men det glemmer man lidt. For når man træder speederen i bund siger den bare RØVHUL (Undskyld mit franske) og det skal være som om, lyden kommer fra en virkelig stor hund.Forestil dig en grand danois, og tænk så større. Meget større. Mindst dobbelt så stor og den gør helt nede fra maven. Sådan lyder det. SLR er brutalis på hjul.
Jeg husker tydeligt, da jeg kørte 75 km/t bag en Toyota Aygo. Der var fri bane. Jeg trak ud og trådte speederen i bund. RRRØVHUL (undskyld igen, men det er det den siger). 180 km/t stod der på speedometeret. Jeg var fyldt med ærefrygt. Og jeg er det stadig.
Mercedes-Benz SLR McLaren er ikke bare en supersportsvogn, den er i ultrasportsvognsliga. Og det er prisen også. Bilen i udstillingen er til salg/leasing hos Terminalen og 1. gangs ydelsen er over en mio. Ja, den er tættere på 1,5 mio. kr. Oveni det koster den 100.000 kr. om måneden i ydelse. Jo, det er ultradyrt, ultrahurtigt og ultrafedt. Men du får altså også en sjælden bil, bygget over en kulfiber monocoque – det er også seriøst ultra.
Søg Mercedes-Benz SLR McLaren på BilBasen Mercedes-Benz SLR McLaren
Specifikationer
Nypris11.000.000 kr.
HK/Nm 626 hk / 780 Nm
0 – 100 km/t 3,8 sek
Tophastighed 322 km/t
Km/l 6,9 km/l
Af Ebbe Sommerlund
type: embedded-entry-inline id: 505b13f6-b0be-3cb6-a121-1556f686ab58 type: embedded-entry-inline id: c983f6ca-0a36-372f-8d67-9d0a501a5beb type: embedded-entry-inline id: 2f5c9e97-cdb5-33a7-8d2e-a371398326fd type: embedded-entry-inline id: eb00110d-3cc2-3b62-901b-f77bef2a4e28 type: embedded-entry-inline id: 76dff1a9-1f6f-3ade-be35-d8c746b64023 type: embedded-entry-inline id: e719887e-58ee-35c4-a79f-67a1b0bd2d93 type: embedded-entry-inline id: 88a71388-b256-340c-9ee0-928f8b34d0e5 type: embedded-entry-inline id: 8466f81a-468e-34d6-a4cd-825a21245107 type: embedded-entry-inline id: 530595df-ec27-397b-a919-e4825fab7842 type: embedded-entry-inline id: 15770871-afd4-3270-b049-d79fbe64eac4 type: embedded-entry-inline id: 688abfa8-9ec7-3884-8b17-61df1bc62720 type: embedded-entry-inline id: d4c7dc30-3302-3785-9ad6-0daec015c417 type: embedded-entry-inline id: 706b888c-9647-3e0d-bddb-ca4f296c3ff4 type: embedded-entry-inline id: f0b35b02-b7bf-3039-a1e2-c761078775ad