Privatleasing af elektrisk Renault 5 fra 2.995 kr.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Af: Simon Hallenslev / d. 14. oktober 2020
Det er snart halvandet år siden, vi skrev om ’Det store regnestykke’, hvor Volkswagen lavede en komplet vugge-til-grav-beregning af elbiler. Her blev den totale udledning fra den fuldt elektriske e-Golf og en Golf TDI sammenlignet, hvor både produktion og udledning under kørsel blev inddraget.
Dengang var skæringspunktet for, hvornår en e-Golf blev mere miljøvenlig end en TDI 125.000 km. Men meget er sket på de halvandet år, og produktionen af elbilernes batterikomponenter udleder væsentligt mindre i dag.
Derfor er skæringspunktet i dag betragteligt lavere. Vi kigger nærmere på undersøgelsen, der er foretaget af Eindhovens Teknologiske Universitet.
Det er ikke bare en håndfuld næsepillende studerende, der er dykket ned i elbilernes udledning. Én af kræfterne bag hedder Auke Hoekstra, og han har de sidste år lagt navn og ekspertise til adskillige videnskabelige artikler om elbiler og deres miljømæssige påvirkning.
I den seneste undersøgelse han står bag, argumenterer han for, at udregningen af elbilernes vugge-til-grav-udledning hidtil har været fejlbehæftet. Det er med andre ord ikke kun den teknologiske udvikling, der gør, at elbilerne er blevet mindre udledende.
Det er også fordi, at regnemetoderne og udgangspunkterne for sammenligningerne med fossilbiler ganske enkelt har været forkerte. Derfor lister han i sin undersøgelse seks punkter, som han mener, har været skyld i fejl i tidligere undersøgelser.
En overvejende del af de elbil-undersøgelser, der hidtil er foretaget, er lavet med udgangspunkt i en forældet estimering af, hvor meget CO2 der udledes under batteriproduktion. Denne estimering er lavet i 2017 og viser, at der udledes 175 kg CO2 per kWh i et elbilbatteri.
Et nyere studie fra 2019 viser derimod, at der kun udledes 87 kg/kWh – altså en halvering. Selv har Mazda siden bevist, at de kan producere enkelte af deres batterier med kun 40 kg/kWh. Produktionen af elbilbatterier er blevet væsentligt grønnere på tre år, og det skal selvfølgelig medregnes i den samlede udledning.
Tidligere undersøgelser på området har regnet elbiludledningen ud fra, at batterilevetiden er 150.000 km. Her har hollænderne data på, at batterilevetiden som minimum er 100.000 km højere, og at vi inden for få år kan stole på, at batterier holder mellem 500.000 og 1 million km.
De kloge hoveder fra Eindhoven anfægter også, at mange elbilundersøgelser går ud fra, at elektriciteten du putter i bilen per definition er beskidt – og forbliver det gennem elbilens levetid. Men faktum er, at strømmen konsekvent bliver grønnere. Særligt herhjemme er vi godt stillet, da cirka halvdelen af vores strøm kommer fra vindmøller i dag.
Hollænderne kritiserer både NEDC og WLTP-målemetoderne, når det kommer til fossilbilernes brændstofforbrug og kalder dem tilmed urealistiske. Det giver, ifølge dem, et forvrænget syn på elbiler, når de sammenlignes med fossilbiler, som fremstilles grønnere, end de er.
Når elbilernes udledning udregnes og undersøges, er folk altid meget optagede af udledningen fra batteriproduktionen. Men stilles der også kritisk spørgsmål til udledningen fra brændstofproduktion?
Ikke nok, hvis du spørger Hoekstra og hans kollegaer. De har regnet ud, at hvis man skal lave vugge-til-grav-udregning af en fossilbil i dag, skal man lægge 30% oven i udledningen fra benzinbiler og 24% fra dieselbiler, fordi produktionen af disse brændstoffer også er ganske beskidt.
Den sidste fejltagelse, der ifølge Hoekstra gøres når man undersøger elbilernes udledning, er, at undervurdere forbrændingsmotorens udviklingsmæssige ende. Der kan laves marginale tekniske opdateringer, som gør, at forbrændingsmotorerne overholder CO2-krav, men de kan ikke gøres mere energieffektive end elbiler, der fortsat har stort udviklingspotentiale de kommende år.
Og nu til det, du sikkert har ventet på: Hvor meget grønnere er elbiler så i dag, hvis vi ser på denne nye hollandske undersøgelse?
Her sammenlignes en Tesla Model 3 med en Mercedes C-Klasse 220d. Under produktionen vil en Model 3 udlede 51 gram CO2 per kørt kilometer, hvoraf 23 gram stammer fra batteriproduktionen alene. Kørsel på tværs af levetiden i en Model 3 er 40 gram CO2 per kilometer, hvilket i alt bliver 91 gram CO2 per kørt kilometer fra vugge til grav.
LÆS OGSÅ | 2020 oversigt: Se alle elbiler i Danmark og deres rækkevidde
En Mercedes C-Klasse 220d udleder kun 32 gram CO2 per kørt kilometer i produktionsfasen. Men under kørsel udleder den 228 gram CO2 – altså i alt 260 gram CO2 per kørt kilometer fra vugge til grav. Det betyder med andre ord, at en Tesla Model 3 udleder væsentlige 65% mindre end C-Klassen.
I maj 2019 kom det frem, at en VW e-Golf skulle køre 125.000 km, før den blev grønnere end sin nært beslægtede diesel-søster. I denne undersøgelse konkluderes det, at en Tesla Model 3 har indhentet sit CO2-underskud fra produktionen allerede ved 30.000 km.
Forskellige undersøgelser med forskellige afsendere har næsten altid forskellige konklusioner. Virkeligeheden findes med stor sandsynlighed et sted imellem. Tendensen peger dog i retning af, at elbilerne udleder mindre CO2 fra vugge til grav end først antaget – og at det kun bliver bedre som teknologien udvikles.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Den elektriske Ford Explorer har høstet ros for at udnytte det fulde potentiale af den VW-platform, den er bygget på. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at hamle op med en stærkt prissat Renault Scenic E-Tech Electric?
2025 er skudt i gang og vi tager et kig ind i fremtiden for elbiler. Udviklingen er rødglødende, så du skal holde fast for at følge med.
Kia EV3 er Årets Bil i Danmark 2025, og Bilbasens første test af basismodellen til 269.999 kr. viser, at den kompakte elbil gør det fremragende.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.