Bilsalget drøner derudaf
Forbrugerstof
14. august 2017

Undgå svindel, når du handler bil

Ebbe Sommerlund

Af: Ebbe Sommerlund / d. 14. august 2017

Alle der navigerer på internettet har efterhånden stiftet bekendtskab med svindelforsøg. Desværre er bilsalg ikke helt undtaget for den slags. Men heldigvis kan du med få forholdsregler undgå at blive snydt. Her er en guide til en tryg bilhandel.
Få alle nøgler med ved bilkøb

Sikkerhed, når du sælger

Når du sælger er det typiske forsøg på svindel en mail eller sms på engelsk eller dårligt dansk, der spørger om bilen er solgt. Den slags henvendelser skal du bare ignorere. Almindelige biler er ikke interessante for udenlandske købere. Det kan klassiske biler dog godt være, men brug din sunde fornuft, når du vurderer om henvendelsen er oprigtig. Accepter aldrig kvitteringer på overførte beløb – det er kun når pengene står på din konto, at du kan være sikker. Spørg banken, hvis du er i tvivl.

De fleste svindelforsøg sker over internettet, og kendes fra mange brancher. Mere sjældent er forsøg på at svindle ansigt til ansigt i Danmark, men det er sket, at sælger er blevet franarret bilen. Den nemmeste måde at undgå dette på, er at tage med på prøveturen. I de fleste tilfælde, hvor en ’køber’ er stukket af med bilen, er den efterladte bil nemlig også stjålet og kørekort er falsk.

Normalt har køber tre uger til at omregistrere bilen efter køb, men det er desværre set at køber ’glemmer’ at omregistrere bilen til eget navn og har stjålet benzin eller diesel, hvorefter den tidligere ejer er blevet anmeldt til politiet. Derfor anbefaler vi, at bilen omregistreres med det samme på skat.dk – det kræver blot at I har begge dele af registreringsattesten. Det er køber, der skal logge ind på skat.dk, så han eller hun skal huske Nem-id.

7 trin til at undgå svindel

  1. Svar kun på udenlandske henvendelser, hvis du sælger en klassiker eller veteranbil, men vær kritisk

  2. Acceptér ikke købere, der vil købe bilen ubeset

  3. Tro ikke på købers kvittering for overførsel. Pengene skal stå på din konto

  4. Accepter ikke kontanter.

  5. Husk altid at tage billede af kørekort og sygesikring inden du lader en eventuel køber prøve bilen

  6. Tag helst selv med på prøveturen

  7. Omregistrer bilen med det samme du har pengene. Det gøres på skat.dk

Bilsalget drøner derudaf

Sikkerhed, når du køber

Det mest almindelige møde med en svindler, når du køber, sker på biler, der er billige i forhold til lignende biler. Typisk vil svindleren lokke dig til at overføre penge til udlandet eventuelt til et fragtfirma. Det skal få alarmklokkerne til at ringe, hvis du oplever det. Køb kun biler, hvor du kan mødes med sælger.

Hvis du opdager biler på bilbasen.dk, som du mistænker kan være svindel-biler, så kontakt kundeservice på http://www.bilbasen.dk/support/faq – så undersøger vi bil og sælger nærmere.

Selvom det er uhyre sjældent, så kan du teoretisk komme ud for at en sælger vil sælge en stjålet bil. Den nemmeste måde at sikre sig mod det er, at sikre at det er sælgers navn, der står på registreringsattesten.

  1. Overfør først penge, når du sidder med sælger

  2. Betal ikke med kontanter

  3. Tjek at det er sælgers navn på registreringsattesten

  4. Husk at skrive slutseddel

  5. Overfør ikke penge til udlandet

  6. Tjek at stelnummeret stemmer på bil og registreringsattest

shutterstock_524250508

Tryghed i forhold til bilen

Ud over den mekaniske stand, så er der også nogle ting, du bør tjekke inden du går videre med en bil, du er interesseret i.

Dels kan du via synsrapporter se om der er snydt med kilometerstanden.

Dels bør du tjekke for restgæld i bilen – det gør du også her:

>>Tjek bilen for restgæld og se synsrapporter

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen