Ugens fund: Kør vinteren i møde i Bilbasens dyreste SUV
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
”Hvilken bil ville du selv vælge”? Det spørgsmål møder jeg ikke så sjældent, når læserne spørger, hvilken bil, de skal vælge. Svaret må være, at Audi Q5 3,0 TDI Quattro står øverst på min bilønskeseddel.
Af Steen Nielsen, motorjournalist og bilekspert med 40 års erfaring.
En Audi Q5 3,0 TDI Quattro er en dyr sag, men der var jo ingen, der spurgte, hvor meget jeg ville lægge på bordet. Men til gengæld får man også en rigtig lækker bil. En firehjulstrukket køremaskine med sublime køregenskaber, kraftfuld motor, fed luksus og masser af elektronik. Plus en bil, der oser af prestige!
Q5 3,0 TDI Quattro er en ægte firehjulstrækker, men de fleste, inklusive mig selv, sætter mere pris på dens evner på asfalt. Den har 3-liters V6 turbodiesel, 245 hk. 580 Nm ved 1400, 7-trins DSG-gear, permanent firehjulstræk, 0-100 km/t. på 6,5 sek., 225 på toppen, og alligevel er dieselforbruget på den pæne side 16 km/l – nu forstår du sikkert mit valg!
Køreegenskaberne matcher på bedste vis powermotoren. Undervognen er utrolig godt velafstemt og de elektroniske hjælpemidler gør deres arbejde til perfektion. Bare tryk den af, for den skal nok blive på vejen. Du skal bare lige slippe gassen, hvis du føler, du er kommet lidt for hurtigt i et sving. Bare klampen ned, og firehjulstrækket og de tekniske hjælpemidler fører dig sikkert ud på den anden side.
Instrumenteringen er også typisk Audi. Flot og funktionelt. Konsollen omkring gearvælgeren er spækket med knapper til bl.a. betjening af navigationsanlæg, parkeringsbremse og radio. Med gearvælgeren kan du vælge mellem automatik og sekventielt skifte. Jeg foretrækker det sidste – det ér bare lækkert at have fuld kontrol over de 245 heste.
Q5 kan også begå sig i terræn uden at være en rigtig offroader. Den enorme mængde elektronik sørger for, at kræfterne kanaliseres hen til de hjul, der har fat i underlaget og giver en god balance i ned- og opkørsel i alle typer terræn. Men hvem vil kaste en lækker Q5 ud i mudret terræn? Jeg ville i hvert fald ikke!
Nu skal det hele dog ikke handle om fart og offroad. Q5 er også en super familiebil med god plads på bagsædet, og et bagagerum på 540 liter – 1560 liter, når bagsæderne lægges ned. Og den høje frihøjde gør ind- og udstigning behagelig.
Jeg er ikke i tvivl – Audi Q5 er min drømmebil! En pris på 1,1 mio. kr. inklusive ekstraudstyr til 280.000 kr., sætter mig dog ud af spillet. Men alle har vel lov til at drømme. Hvilken bil drømmer du om?
Følg os på Facebook og Google+, og se flere nyheder og debatter.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.