Bilbasen giver dig en håndfuld forhold, du bør have i tankerne, når du køber brugt bil.
VIDEO Anders Berner
Køb af bil er en af de absolut største investeringer, de fleste af os formår, i løbet af et helt liv. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i tingene, inden du farer ud og skriver under på en ny eller brugt bil.
Særligt med brugte biler er der ekstra mange forhold, du bør overveje. Og det spænder bredt fra lavpraktisk undersøgelse af selve bilen til finansiering.
I videoen her giver vi dig en håndfuld gode råd, som du bør have i tankerne, når du køber brugt bil – og det uanset om du køber af privatperson eller hos en forhandler. Det er vigtigt, at være godt forberedt.

6 gode råd
Køb bil til hverdagen. Overvej om det giver mening, at købe en stor bil. Hvor mange dage om året har du egentlig brug for pladsen? Måske du kan nøjes med at købe en billigere og mindre bil. Den er billigere i drift og taber mindre i værdi.
Regn på det! Der er stor forskel i de årlige omkostninger, alt efter hvilken bil du vælger. Brug et regneark til at udregne, hvor store omkostningerne er til de forskellige. Du kan blive overrasket.
Husk at tjekke kilometertallet efter. Der kan nemlig være snydt med tallet, så du risikerer at købe en bil, der har kørt længere end tælleren viser. Her skal du bruge bilens synshistorik.
Vær opmærksom på garanti og reklamationsret. Nogle bilmærker tilbyder længere garanti end andre, og det kan derfor være klogt at vælge en bil, der stadig har garanti nogle år endnu, hvis uheldet skulle være ude.
Betal aldrig bilen på forhånd. Det er vigtigt, at du først betaler bilen, når slutseddelen er skrevet under og du har fået nøglerne.
Undgå brugte biler, der har haft en større skade. Der er flere forskellige måder at tjekke det på. Se mere i videoen ovenfor.
Brugte biler til salg
Se flere brugte biler til salg her.