Berner ejerskifte
Køb og salg
23. juni 2023

Video: Det kan blive dyrt at glemme ejerskifte

Anders Berner

Prisen for at glemme et ejerskifte kan løbe helt op i 60.000 kr., hvis du er uheldig. Se her, hvordan du gør.

VIDEO Anders Berner

Når du sælger en brugt bil, er det vigtigt, at du sammen med køber husker at få omregistreret bilen til den nye bruger.

Står man som ejer af bilen, og den ikke er forsikret, opkræves et dagsgebyr på 250 kr. Og det fortsætter indtil, der er bragt orden i sagerne – indtil bilen er omregistreret korrekt. Omregistreres bilen ikke kan det ende ud med en samlet bøde op til 60.000 kr.

Berner undersøger, hvordan man undgår de trælse dagsgebyrer, og hvordan man nemt og hurtigt kan omregistrere sin solgte bil. Se med og bliv klogere på ejerskifte og omregistrering af bilen.

Video

Omregistrering på fire måder

Der er lige nu fire forskellige måder at omregistrere din solgte bil på. Digitalt kan du enten gøre det på SKAT’s hjemmeside eller ved brug af appen “Ejerskifte”. Ved brug af disse to metoder koster en omregistrering 340 kr.

Det er også muligt at møde op fysisk hos et af SKAT’s Motorkontorer, der er placeret i Aarhus, Aalborg, København og Odense. Endelig er det muligt at svinge forbi synshallen eller en nummerpladeoperatør. Ønsker du at klare ejerskiftet fysisk koster det 380 kr. plus et gebyr.

Alle de fire muligheder kan findes her.

COLOURBOX34220062

DFIM opkræver bøder

Det er Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, der står for opkrævningerne af dagsgebyrene.

Årsagen til opkrævningerne er en lovgivning, der trådte i kraft i 2019, der omfatter, at man som bruger eller ejer af en bil uden lovpligtig ansvarsforsikring bliver opkrævet et dagsgebyr på 250 kr.

Formålet med lovgivningen er at nedbringe antallet af uforsikrede biler på vejene.

COLOURBOX15070801

Husk ejerskifte

Bøderne starter, hvis du glemmer at afmelde eller lave ejerskifte af din bil, hvorefter den nye ejer benytter bilen uden lovpligtig ansvarsforsikring.

Før i tiden kunne disse bøder hobe sig op og runde +500.000 kr., men en ny grænse på 60.000 kr. sikrer, at dette ikke sker.

Har man glemt at afmelde eller foretage ejerskifte, kan det være svært at se, hvorvidt man er blevet ramt af bøder.

Sagen er dog ikke tabt, hvis man glemmer det og den nye ejer er kørt afsted med bilen. Det kræver blot en tur forbi motorkontoret med slutsedlen og så kan bilen afmeldes og bøderne undgås. Det kan også klares på SKAT’s hjemmeside, hvor man blot skal uploade slutsedlen og forklare situationen.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: