april 6, 2021

VIDEO: Overvåg og kontrollér din bil på mobilen

Nye biler er forbundet med internettet, og det giver mulighed for at overvåge dem via skræddersyede apps på din telefon. Se med og find ud af, hvad det kan bruges til.

Af: Morten Bek / d. 6. april 2021

Ved hjælp af Bluetooth kan du snakke håndfrit, mens du kører, og med trådløst Apple CarPlay og Android Auto kan du bruge apps fra din smartphone direkte i bilens infotainmentsystem. Det er smart at være forbundet.

Men der er også en rigtig god forbindelse den anden vej. Nye biler er i mange tilfælde udstyret med et modem, så de konstant er forbundet med internettet. Det er din direkte adgang til at overvåge bilen fra din smartphone.

SE OGSÅ | Alting var mere simpelt i gamle dage, men ikke bedre

Connected Cars, på dansk noget i retning af de forbundne biler, er et fælles udtryk for bilens forbindelser til omverden (også din smartphone) via internettet. Det kan bruges til uendeligt mange ting – og her og nu er det en smart måde for dig altid at være forbundet med din bil.

Flere og flere bilproducenter udvikler apps som forbindelse mellem bilerne og brugerne. BMW, Kia, Peugeot og mange flere giver dig mulighed for, at du via en app kan se opdateret information omkring din bil. Hvor den er parkeret, om dørene er låst, om det er tid til service – og vigtige informationer omkring blandt andet rækkevidde og dæktryk.

I denne udgave af Bilbasen Guide kigger vi nærmere på forbindelsen mellem en bil og en smartphone – direkte forbundet via en app.

Ingen isskraber til mig

Kalenderen siger forår, men vejret siger mere noget i retning af vinter. Der er is på bilruderne, og det betyder en kold omgang med isskraberen i hånden. Men ikke i dette tilfælde, for jeg har downloadet en app på min smartphone, Ford Pass, så jeg kan starte motoren i min Ford Explorer PHEV, mens jeg sidder lunt og godt indenfor.

SE OGSÅ | Købt! Vintage charme med rå power

Start-motoren-funktionen i Ford Pass er nok mest for de dovne, og du finder da heller ikke den tilsvarende funktion til en Fiesta. Men appen har mange andre funktioner, som kan gøre livet som bilejer lettere – og det samme gælder apps fra mange andre bilproducenter. Blandt andet UVO Connect fra Kia.

Har du glemt, hvor du parkerede?

Nye biler er altid online, og det har den fordel, at du kan sidde med din smartphone og få live-opdateringer direkte fra din bil. I appen kan du få mange forskellige informationer, som selvfølgelig varierer efter biltype og -producent. Typisk kan du se information om bilens placering (hvis du vil være sikker på, den holder hvor den skal, når du er på rejse – eller du bare har glemt, hvor du har parkeret), kilometerstand, tid til og bestilling af service, dæktryk, overblik over dine køreture og meget andet.

SE OGSÅ | En nye VW Golf koster det samme i 2021 som den gjorde i 1994

Du skal være klar over, at det kræves, at du deler forskellige data med bilproducenterne, for at du kan få udbytte af deres apps – uden deling, ingen nyttig information på din app.

De forbundne bilers muligheder bliver konstant mere omfattende, og bilernes forbindelse til internettet bruges blandt andet også til at dele lokale advarsler om kø, glatte veje og havarerede biler.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS