august 10, 2021

VIDEO: Danskerne køber biler for 54 mia. kr.

Statistik kan være en tør omgang, men der er også spændende viden at finde, hvis man graver ned i tallene – eksempelvis omkring danskernes indkøbsvaner, når de køber bil.

Af: Morten Bek  / d. 10. august 2021

Vi danskere køber mange tusinde nye biler hvert år. Mens nogle mennesker nøjes med at købe en basal Kia Picanto til 100.000 kr. – fordi der ikke er penge til mere, fordi de har lyst eller fordi de ikke har brug for mere – er der danskere, som køber en Porsche Panamera eller noget andet lækkert og luksuriøst, som 99 ud af 100 danskere vil knække den økonomiske nakke noget så godt og grundigt på.

SE OGSÅ | Skal du købe eller privatlease din næste bil?

Men mellem yderpunkterne er der et gennemsnit. I denne udgave af Bilbasen Guide dykker vi ned i tal fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik holder godt øje med alle vores vaner, og det gælder også vores indkøbsvaner, når det kommer til nye biler. Statistikbanken afslører, hvor mange penge danskerne samlet set bruger på nye personbiler på et år, men også mange andre spændende ting.

I 2020 købte vi nye personbiler for mere end 54 milliarder kroner, og det er bare et af de tal, vi kigger nærmere på – så du blandt andet kan se, om du eller din nabo har købt en bil, der er dyrere end den danske gennemsnitsbil.

Forskel i pris afhænger af bopæl

Den samlede pris for alle nye personbiler solgt i Danmark i løbet af et år kan være et signal om, hvor godt de økonomiske hjul drejer. I 2020 brugte vi danskere færre penge på de nye biler end året før, cirka 4 milliarder kroner mindre. Men gennemsnitsprisen for bilerne tyder på, at danskere med penge bare har brugt flere penge på den enkelte bil.

SE OGSÅ | Hyundai Ioniq 5 slår tyskerne på teknikken

Prisen for gennemsnitsbilen i 2020 svarer omtrent til en Ford Puma 1,0 med 155 hk eller en Skoda Octavia Combi 1,0 med 110 hk. Så selvom den slags biler ikke sætter hjerter i brand, så ofrer danskerne penge nok til at købe moderne, rummelige og sikre biler.

Men danskeren i Hørsholm er ikke helt som danskeren i Albertslund, når man kigger på tallene for bilkøb fra Danmarks Statistik. Der er store forskelle mellem de to (og andre) kommuner i købspriser og hvor mange husstande, der køber en ny bil. Det er ikke alle forundt at købe ny bil, og det afspejler sig i, hvor gamle vores biler er. Gennemsnitsalderen på biler i den danske bilpark kan du også se hos Danmarks Statistik.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS