Strøm små elbiler
Elbiler
20. juni 2023

Video: Den lille elbil er super til hverdag

Jacob Dalby

Jacob Dalby

Mange afholder sig fra de små elbiler med små batterier, fordi rækkevidden er lav. Men i virkeligheden er der ofte ikke brug for så meget.

Video: Jacob Dalby & Anders Berner

De mest populære elbiler på Bilbasen er store, dyre elbiler med lang rækkevidde. Men hvordan kan det nu være, når de fleste danskere ikke kører mere 60 km om dagen. Det daglige kørselsbehov er ofte ikke ret mange kilometer, og det kan alle elbiler klare.

SE OGSÅ | Video: Elbil på ferie – sådan forbereder du dig

Det kan altså se ud som om, at mange tror, at man absolut skal have en elbil med lang rækkevidde, før det kan fungere. Og det kræver det selvfølgelig for nogen, og når der skal køres på ferie. Men i det daglige, er en lille elbil ofte perfekt.

Se med i Bilbasen Strøm, når vi taler med en familie, der netop har købt em af de mindste elbiler af dem alle og hør mere om, hvordan de bruger den og hvorfor de købte den.

Video

Familien med en meget lille elbil

Lars Jonasen og familie har lige købt ny, brugt elbil. De havde en større elbil i forvejen, men deres lille Citroën C1 stod til udskiftning. Den lille ‘bil nr. 2’ bliver brugt til det daglige til og fra arbejde og lidt ærinder i byen, så det bliver ikke til mange kilometer – men bilen bliver brugt hver dag.

SE OGSÅ | Video: Der er mange penge at spare ved at køre elbil

Som erstatning for den lille benzinbil har familien valgt en Smart ForTwo EQ. En af de absolut mindste elbiler, man kan få. Den har en rækkevidde på kun 130 km (på en god dag), men som Lars fortæller, er det rigeligt i det daglige. Og så er den tilmed billig at eje.

Hør mere om Lars og den lille Smart i videoen ovenfor.


Brugte Smart til salg på Bilbasen

Se flere brugte Smart til salg på Bilbasen

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: