september 7, 2021

VIDEO: Leasing af elbil er oplagt

Skal du for første gang skifte til en elbil, så giver det god mening at teste konceptet med en bil på privatleasing.

Af: Morten Bek  / d. 7. september 2021

Elektrificeringen af bilerne har for alvor taget fart, og det får mange til at overveje, om den næste bil skal være en elbil. Det er en stor overvejelse. Ikke kun fordi man skal tænke på ladeløsninger og rækkevidde, men også fordi den teknologiske udvikling går voldsomt hurtigt.

LÆS OGSÅ | Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris

Det kan derfor være en god idé at overveje, om den første elbil skal privatleases og ikke købes. På den måde er der mulighed for at teste, hvad det egentlig vil sige at bruge og leve med en fuldelektrisk bil – uden at man hænger på at skulle sælge den, hvis det viser sig, at en elbil alligevel ikke passer ind.

I Bilbasen Guide ser vi nærmere på privatleasing af elbil, og du får fem bud på elbiler, som giver god mening på privatleasing.

Leasing af elbil

Hvor tit kører du lange ture på motorvej meget af vejen? Har du plads til en ladeboks, eller er du nødt til at lade ved offentlige ladestandere? Hvor hurtigt vil du gerne lade op? Spørgsmålene omkring elbiler kan være mange, og de færreste af os kan trække på mange års erfaring med elbilsejerskab.

SE OGSÅ | Fordele og ulemper ved elbiler

Elbiler er i dag noget af det mest omdiskuterede i bilbranchen, og den grønne omstilling ruller med en hidtil uset fart. Men elbilen er langt fra stadig for alle. Spørgsmål om lademuligheder og rækkevidde har man god grund til at se kritisk på.

For de fleste er det altså helt nyt, det med at køre elbil. Kan det i det hele taget fungere? Fordi det kan være svært at vide på forhånd, er det oplagt at privatlease den første elbil frem for at købe den. På den måde kan du teste, om en elbil passer til dit kørselsbehov.

En anden rigtig god grund til at tage elbilen på privatleasing er udviklingen. Den går så hurtigt, at en elbil, som er helt ny her i 2021, om få år kan virke forældet – rækkevidde, batteriets opbygning og ladehastigheden er bare nogle af de ting, som hurtigt kan ændre sig.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS