Bilbasen Guide besøger igen brint til biler. Vi ser nærmere på, hvad der er sket med teknologien, bilerne og mulighederne for at tanke siden 2020.
Tekst & video: Morten Bek / d. 11. januar 2022
Brintbilen er det bedste af to verdener. Den kører som en elbil og der er ingen lokal udledning. Og så kan den tankes på få minutter, som en benzinbil. Så hvorfor kører alle ikke rundt i en brintbil?
SE OGSÅ | Nu bliver plug-in hybriderne dyrere
I 2020 tog Bilbasen Guide temperaturen på brint. De to altoverskyggende årsager til, at brintbilen var en dråbe i havet af nye biler, er udbuddet af bilmodeller med brintdrift (og prisen på disse) og mulighederne for at tanke brint. Da vi testede Hyundai Nexo i 2020, stod vi med en SUV til over 600.000 kr. Og mulighed for at tanke 10 steder i Danmark. Men præcis som der sker rigtig meget med teknologien i elbiler, sker der også meget med brintbiler. Hvor meget der er sket på godt og vel to år, kigger vi nærmere på denne gang i Bilbasen Guide.

Færre muligheder for tankning
Den er usædvanligt lydløs, og den er virkelig luksuriøs i alt hvad den gør. Den er sågar baseret på samme platform som den store Lexus LS. Den nye Toyota Mirai er en fantastisk elektrificeret bil – med den bemærkning, at der er tale om en brintbil, ikke en elbil.
SE OGSÅ | Forureningen fra bilproduktion er svær at gennemskue
Toyota præsenterede i 2021 den nye generation Mirai, og den store sedan viser med tydelighed, at brintbilerne, som elbilerne, er under hurtig udvikling. Den kører længere på en optankning, og den er mere effektiv i omgangen med brint. Det nye brændselscellesystem er langt mere kompakt end det, der sad i den første generation Mirai. Og så er den nye Mirai markant billigere end den gamle.

På et punkt er brintteknologien taget i den forkerte retning, siden vi i 2020 så nærmere på den. Antallet af tankanlæg, hvor man kan fylde brint på bilen, er faldet. Med et nyåbnet anlæg på Amager er der nu seks anlæg – mod tidligere 10 anlæg. Men flere skulle være på vej, og selv om det går langsomt, så gælder det samme for antallet af bilmodeller på brint.
Læs også: Sådan bruger du nødlappekittet i bilen
Udviklingen i Danmark går stærkt på et andet område. I videoen fortæller vi, at Toyota og taxaselskabet DRIVR har 100 brinttaxaer på gaden eller på vej på gaden i København – det tal er nu hævet til 200 biler i løbet af 2022 og i alt 500 biler frem mod 2025.