Det lille kamera, som placeres i forruden, optager konstant video af omgivelserne. Men hvad kan det egentlig bruges til?
TEKST & VIDEO: Morten Bek
Det er blevet meget populært at køre rundt med et lille kamera i forruden. Det lille kamera, et såkaldt dash cam, optager konstant, når bilen er tændt, og optagelserne gemmes på det indbyggede hukommelseskort.
Et dash cam er ikke noget, man kører rundt med for sjov. De færreste gider at sidde hjemme ved computeren og se deres tur på motorvejen gentaget, så det er primært som bevismateriale, man kører med kameraet.
Fordi kameraet optager konstant, overskrives gamle optagelser automatisk, og man har altid den seneste tur liggende. Hvis man ender i eksempelvis et sammenstød, har man bevis for, hvad der er sket. Men det er ikke materiale, man nødvendigvis kan bruge til noget. Den danske lovgivning gør, at skyld fordeles “automatisk”, så optagelserne har ikke altid relevans.

Bevismateriale eller ej?
Du kører frem i et lyskryds, og en bil kommer modsatte vej over krydset og skal dreje til venstre og forbi dig. Føreren bremser ikke, og i brager sammen midt i krydset. Hvem gjorde hvad, og hvor hurtigt kørte du egentlig?
SE OGSÅ | Video: Undgå stress i trafikken – slap af, hjælp andre og vær opmærksom
Beviserne er der, sort på hvidt. Du har et dash cam i forruden, som har fanget det hele – inklusive tidspunkt og din hastighed. Der er derfor ingen tvivl om, hvad der er foregået.

Det er lovligt at have et dash cam i bilen, og det er lovligt at optage på offentlig vej, og i nogle tilfælde kan optagelserne bruges af politiet eller forsikringsselskabet. Men man skal ikke gå ud fra, at det er sådan, at optagelserne kan bruges til noget, for i dansk lov er skyldfordelingen klar.
SE OGSÅ | Video: Pas på overvægt, når du læsser bilen
Vi ser nærmere på, hvordan man bruger et dash cam, og hvordan det egentlig fungerer.