Guide autostol
Video
16. december 2022

Video: Find den rigtige autostol

Vi ser nærmere på, hvad det er vigtigt at holde øje med, når man køber autostol til sit barn. Den skal være sikker, og den skal være nem at montere.

TEKST & VIDEO: Morten Bek

Der var engang, hvor det var helt okay, at børn hoppede frit rundt på bagsædet i bilen. Dejligt, for det er kedeligt at sidde spændt fast i en kæmpe autostol, som man i dag er nødt til at være.

Men ingen har lyst til at gå på kompromis med sit barns sikkerhed, så fortidens lemfældige omgang med børns (og voksnes) sikkerhed i biler har bedst af at blive i fortiden.

SE OGSÅ | Video: Årets sjoveste bil

Autostolen er et relativt nyt fænomen, som de færreste forældre i dag kunne forestille sig at være foruden. Det kommer med et stort ansvar at vælge den rigtige. Den der passer perfekt til barnet, men også den der er nem at montere korrekt – og den, der er så sikker som muligt, hvis uheldet er ude.

Bilbasen Guide kigger på regler for børn i bilen, hvordan du finder den bedste autostol – og hvordan den monteres i bilen.

Video

EU-godkendelse er ikke nok

Autostolen, eller barnestolen, er det vigtigste stykke sikkerhedsudstyr for dit barn. Din bils sikkerhedsudstyr kan være nok så avanceret og heldækkende, men hvis autostolen er af ringe kvalitet eller monteret forkert, kan selv den sikreste bil lige så godt være en papkasse på hjul.

SE OGSÅ | Video: Sådan monteres tagboksen

Når man skal købe autostol til sit barn, vil de færreste – med vilje – gå på kompromis. Høj pris er ikke i sig selv en indikator for, at autostolen er rigtig god og nem at bruge. Det er lige så vigtigt at sikre, at stolen passer perfekt til barnet og til bilen.

Guide-autostol-frame

Der er mange krav til autostolene, men man skal ikke stole blindt på egenskaberne. Blot fordi autostolen er godkendt til salg i EU, betyder det ikke, at den yder optimal beskyttelse.

Og apropos optimal beskyttelse. Brug gerne en bagudvendt autostol så længe som muligt, da det er den mest sikre metode. Alternativt en autostol med airbagteknologi som Cybex Anoris-T, der yder samme beskyttelse.

Vi ser nærmere på, hvad du skal være opmærksom på, når du køber en ny autostol. Og hvis du overvejer en brugt autostol, kræver det ekstra omtanke.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen