december 30, 2022

Video: Hybridbilen kan være den bedste overgang til elbilen

For mange danskere er elbilen endnu ikke aktuel, og plug-in hybriden er utilregnelig, når det kommer til brændstofforbruget. Løsningen kan være en hybrid.

TEKST & VIDEO: Morten Bek

Toyota har været med til at løfte hybridbilen fra det sære valg til det helt normale. Men vel at mærke kun hos Toyota. Andre bilmærker er gået fra og til hybridbiler uden for alvor at mene det. Det ændrer sig, også selv om elbilerne får al opmærksomheden.

SE OGSÅ | Video: Årets sjoveste bil

Hybridbilerne kommer fra blandt andre Honda, Renault, Peugeot og Mitsubishi, og mens det er plug-in hybriderne, de opladelige hybrider, som ofte hyldes som en overgang til elbiler, giver hybrider uden opladning mening for mange, som ikke kan eller vil lade op.

Bilbasen Guide giver indsigt i hybridsystemerne, og fortæller hvorfor en hybrid kan være en bedre løsning end en plug-in hybrid.

EU-godkendelse er ikke nok

Det ville være fedt, hvis alle danskere kørte i elbil, og alle kunne lade op, lige når de ville og hvor de ville. Men indtil videre minder ladenetværket i store dele af Danmark om dengang, benzinbilen var ny, og brændstof var noget, man skulle købe på apoteket.

SE OGSÅ | Video: Sådan monteres tagboksen

Det er ikke for alle, men der er “grønne” løsninger, som rent faktisk giver mening her og nu. Plug-in hybriden kan være løsningen, men den er stærkt bundet op på konstant opladning og opladningsmuligheder. Kan man kun lade op engang i mellem, kører plug-in hybriden rundt med et batteri, som bare er dødvægt – og som giver et højt forbrug.

Hybridbilen, altså den slags hybrider med “lukkede” systemer, hvor man ikke påvirker systemet med ekstern opladning, kan være vejen til en meget brændstoføkonomisk bil. Det er ikke længere kun Toyota, som laver den slags biler, men også blandt andre Honda, Peugeot og Renault.

Hybriden kommer med store fordele, når det handler om brændstofforbrug. Hvorfor den gør det, og hvordan man får mest ud af hybridbilen, fortæller vi her i Guiden.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS