december 6, 2022

Video: 3 gange længere rækkevidde end benzinbilen

Batterier i elbiler vil om nogle år give 3 gange længere rækkevidde end benzin- og dieselbilen.

Video: Jacob Dalby & Anders Berner

Mange afholder sig fra at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil på grund af opladningshastighed og den rækkevidde, som batteriet kan drive elbilen. I dag kører elbiler sjældent mere end 400 km og det tager hurtigt en 30-40 minutter at lade batteriet til bare 80% – selv med hurtigladere.

SE OGSÅ | Video: Få tjekket batteriet før du køber brugt elbil

Det er situationen med nutidens batterier – men i fremtiden ser det helt anderledes ud. Lithium-ion batteriet er bare starten på den elektriske fremtid og nye batteriteknologier er allerede på vej frem.

Se med i Bilbasen Strøm, hvor vi taler med to eksperter på området. Både om nutidige men også om fremtidens batterier.

Lithium-ion

I næsten alle moderne elbiler er der i dag lithium-ion-batterier. De er forudsætningen for, at vi i dag kan køre omkring 400 km i mange elbiler og at elbilen vi har i dag overhovedet eksisterer. Fordelen ved lithium-ion-batteriet er nemlig, at det har en høj energitæthed. Det betyder, at meget strøm ikke fylder særligt meget sammenlignet med, hvad vi har været vant til.

SE OGSÅ | Elbilen – giver den stadig mening?

Men der er også ulemper ved lithium-ion-batteriet. De er både dyre og tunge og så er de, hvis der går ild i dem, meget svære at slukke. De nærer brænden ved selv at producere ilt og dermed holde gang i banden. Lithium-ion-batteriet kan godt slukkes, men det tager lang tid og kræver et konstant flow af vand.

Og så er der den med råstofferne. I lithium-ion-batteriet bruges der kobolt, som med tiden kan blive svært at skaffe. Heldigvis er der en løsning:

LFP-batteriet

Med LFP-batteriet slipper vi for kobolt og der er ikke de samme udfordringer med brand, fordi batteriet ikke nærer branden på samme måde – det er kun de kobolt-baserede batterier, der gør det. Samtidig er holdbarheden bedre.

SE OGSÅ | Video: Oplad din elbil når strømmen er billigst

Til gengæld er energitætheden ikke lige så god i et LFP-batteri som et lithium-ion batteri. Det betyder, at den samme mængde energi fylder mere i et LFP-batteri. Men udviklingen går hurtigt og der er allerede bilproducenter, der benytter LFP. Blandt andre Tesla og BYD.

Solid State-batteri

Som navnet antyder er et solid-state batteri tørt modsat de to andre, som er våde batterier. Det betyder, at solid state-batteriet bliver mindre, og at det vejer mindre. Samtidig kan solid-state-batteriet lades hurtigere og det bliver formentlig væsentligt billigere at producere.

LÆS OGSÅ | 2022 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris

Mindre og lettere indpakning betyder, at vi kan putte mere energi i den samme indpakning og dermed opnå længere rækkevidde i den samme elbil. Hvornår vi får solid-state-batterier i masseproducerede elbiler er svært at sige. Måske allerede til næste år, men der kan også gå meget længere tid.

Lithium-luft-batterier

Her taler vi om “den hellige gral” inden for batteriteknologi. Med dette batteri får vi en energitæthed, der er så høj, at det kan konkurrere med benzin. Se med i videoen og hør mere om, hvordan dén teknologi fungerer og hvorfor den ikke allerede er i elbiler i dag.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS