november 22, 2024

Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen

1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.

Video: Jacob Dalby, Claus Møller og Anders Richter

Elbiler i luksusklassen er over de seneste år faldet drastisk i pris som brugt. Det gælder blandt andet Porsche Taycan og Mercedes EQS. På denne specifikke EQS, er prisen faldet fra over to millioner kroner til 1,1 millioner kroner på bare 1,5 år og 24.000 km.

Porsche Taycan er et andet eksempel. Det er altså langt nemmere i dag at blive Porsche-ejer end nogensinden før. Den billigste Taycan på Bilbasen koster under 600.000 kroner. Det er værditab på 40-45 procent sammenlignet med nybilsprisen.

Se med i Bilbasen Strøm, hvor vi gennemgår de store prisfald.

Helt forventeligt

Når vi spørger vores markedsanalytiker hos Bilbasen, Jan Lang, er de store prisfald helt forventeligt. “Det koster at være first mover“, som han siger. Det er det samme, som hvis du køber den helt dyre iPhone lige når den bliver lanceret. Her må du også forvente, at værdien falder drastisk.

Samtidig er det slet ikke anderledes med dyre elbiler, end det er med dyre benzin- og dieselbiler. Her er det også helt normalt, at se de store værditab. Jo dyrere bilen er, des større er værditabet.

Værditabene til trods er det stadig sværere at sælge en dyr elbil end en billig elbil. De står simpelthen til salg længere tid. Men heller ikke her er det anderledes med benzin- og dieselbiler. Jo dyrere bilerne er, jo længere tid står de til salg.

Og ser vi lidt længere frem i tiden, vil scenariet sandsynligvis være det samme. Over de næste tre år og 60.000 kilometer vil de her biler falde yderligere 40-45 procent.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Brugte elbiler til salg på Bilbasen

Andre fandt dette interessant

Næsten ny BMW i5 til under 445.000 kr.

Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS