Nyttige Elbil Apps
Video
8. februar 2025

Video: 4 uundværlige apps til nye elbilejere

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

Det er ikke dig, der er hverken sippet eller småtbegavet – livet med elbil kræver tilvænning! Heldigvis er der apps, der gør livet lettere som ny elbilejer.

Video: Jacob Dalby, Claus Møller og Anders Richter

Når du køber en elbil, følger der ikke kun en ny (og lydløs) måde at køre på. Man skal også i højere grad tage stilling til opladning og ruteplanlægning, når man skal på langfart, og det kan virke uoverskueligt, hvis man kommer direkte fra den trygge dieselhakker.

Heldigvis findes der en række apps, der gør overgangen til elbil lettere. Apps, der tager dig i hånden og viser dig præcist, hvordan du kommer gennem Europa, når du om et øjeblik skal på skiferie.

I denne udgave af Bilbasen Strøm gennemgår vi fire uundværlige apps til dig, der er ny elbilejer – eller dig, der bare er træt af at tage turen på chancen og ender i kø ved ladestanderen.

Video

PlugShare – Find ladestandere overalt

PlugShare er en af de mest omfattende apps til at finde ladestandere. Med et brugergenereret kort kan du se, hvor der er ledige ladestandere, hvilke stiktyper de har, og hvordan andre brugere har vurderet dem. Det gør det nemt at finde den bedste lademulighed, uanset hvor du er.

Tesla – Ikke kun for Tesla-ejere

Tesla-appen er ikke længere kun for Tesla-ejere. Udover at give Tesla-brugere adgang til Supercharger-netværket og fjernstyring af bilen, kan ejere af andre elbiler nu også bruge appen til at finde og betale for opladning på Teslas store netværk af Superchargers. Det gør den til en praktisk løsning for endnu flere elbilister.

DUEL BYD SEAL vs Tesla Model 3 543

A Better Route Planner – Planlæg din elbilrejse

A Better Route Planner (ABRP) er ideel til længere ture. Appen beregner den mest effektive rute baseret på din bilmodel, batteristatus og ladestationer undervejs. Den tager også højde for faktorer som vejr og højdeændringer, så du altid ved, hvor du skal lade op.

Elton – En samlet ladeløsning

Elton er en app, der samler flere ladeudbydere i én platform. Det betyder, at du kan finde og betale for opladning uden at skulle have flere forskellige apps. En praktisk løsning for elbilister, der ofte lader hos forskellige operatører.

Hvilken app bruger du?

Uanset om du kører Tesla eller en anden elbil, kan de rette apps gøre hverdagen som elbilist langt lettere. Har du en favorit, vi ikke har nævnt? Del din erfaring i kommentarfeltet!

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen