Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
TEKST OG VIDEO Morten Bek
Den nye Kia EV3 har sejret, allerede før den rigtig er begyndt at dukke op i Danmark. Den er nemlig kåret som Årets Bil i Danmark 2025.
Men det er en stor gruppe journalister, der skal finde sammen om at kåre den bedste nye bilmodel, og derfor sker det af og til, at Årets Bil bliver et kompromis – og ikke altid den bedste bil.
LÆS OGSÅ | Kia EV3 er Årets Bil i Danmark 2025
Bilbasen finder ud af, om den elektriske Kia EV3 virkelig kan leve op til titlen. I værste fald kan det vise sig, at EV3 har vundet en ære, som den ikke burde bære rundt på.
Først fakta om den nye elbil fra Kia. EV3 er kompakt og cirka så lang som VW ID.3, men den er højere end tyskeren – og så skiller den sig ud, hvor ID.3 nu bare hører til det almindelige gadebillede i Danmark.
EV3 fås til 269.900 kr. i den mest skrabede udgave, som egentlig er alt andet end skrabet: EV3 Standard Range Access har 204 hestekræfter, batteri med kapacitet på 58,3 kWh, rækkevidde op til 436 kilometer og udstyr som to gange 12,3″ skærm, varme i rat og forsæder, nøglefri betjening og 17″ alufælge.
LÆS OGSÅ | Stærk pris: Kia EV3 fra 269.900 kr.
Der er langt mere rækkevidde at hente i EV3 Long Range. Den har ligeledes 204 hk, men et større batteri på 81,4 kWh og rækkevidde op til hele 604 kilometer. Prisen for Long Range er også attraktiv med 289.900 kr. for basisudstyret Access.
Vi tester EV3 Long Range med næstnederste udstyrsniveau, som hedder Prestige. Her er prisen i alt 304.900 kr., mens den dyreste EV3 er Long Range GT-Line til 344.900 kr.
Kia har beriget markedet med en ny elbil, der har meget få svagheder. Den kunne lade hurtigere, og den kunne være endnu billigere. Men til gengæld er EV3 meget velkørende, godt indrettet og rigtig veludstyret. Med syv års garanti og et fedt design har den fortjent at blive Årets Bil i Danmark 2025.
Kia EV3 Long Range Prestige
Motor: Elmotor (for)
Ydelse: 204 hk/283 Nm
0-100 km/t: 7,7 sekunder
Tophastighed: 170 km/t
Forbrug: 15 kWh/100 km
Rækkevidde: 603 kilometer
Batteristørrelse: 81,4 kWh
Ladekapacitet: 128 kW
Mål (L/B/H): 430/185/156 cm
Køreklar vægt: 1.885 kilo
Trækvægt: 1.000 kilo
Bagagerumsvolumen: 460 liter
Pris: 304.900 kr. (EV3 fås fra 269.900 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): Ikke oplyst
Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.