Voldsom Volvo: Polestar V60 & S60

Voldsom Volvo: Polestar V60 & S60
06/04/2016 admin-bilbasen

Tallene taler for sig selv: 362 hestekræfter, 6.000 omdrejninger, 0 – 100 på sølle 4,8 sekunder og en elektronisk begrænset topfart på 250 km/t. Pakket ind i en svensk familiebil, der forvandler sig til en ulv i fåreklæder, så snart motoren bliver tændt.

Det er tid til, at Audi RS4 og BMW M3 kigger sig grundigt over skulderen. Volvo har netop præsenteret de kommende modeller fra deres kraftfulde Polestar-underlinje, og der bliver fart over feltet.

V60_EXT_FEATURE_2_2_2 5_POLESTAR_S60_EXT_FEAT_2

Polestar-modellerne har været produceret i Volvo-regi siden 2014. Med udgangspunkt i to af deres mest populære biler, V60 og S60, har Volvo afsøgt grænserne for, hvor vilde disse kan blive med deres inline 6-cylindrede motor. Indtil videre er det foregået med produktionstal på den lave side af 1.000. Det kan være grunden til, at Polestar endnu ikke er på lystavlen hos alle bilentusiaster.

Se videoen med de nye modeller her:

Selvom 2017-versionen bliver mere tilgængelig, er det dog stadig ikke en bil, du kommer til at se på hvert gadehjørne. Volvo har fordoblet produktionsantallet, så der nu bliver lavet 1.500 stk. af både V60 Polestar og S60 Polestar. Under motorhjelmen ligger også en helt ny Volvo-motor. Og det er for alvor på det punkt, at tilsvarende modeller fra Audi og BMW bør ryste i bukserne.

BILBASEN Volvo Polestar fra 2015 til salg på Bilbasen

De kommende Polestar-modeller er udstyret med en 4-cylindret, 2.0L motor, som både er både supercharged og turbocharged. En motor, der sender tankerne tilbage til den legendariske Lancia Delta Stradale, der havde en lignende 4-cylindret motor. Resultatet er en ydeevne, der overgår hvad Volvo og Polestar tidligere har præsteret. På alle parametre mærkbart bedre end den gamle 6-cylindrede. Læg dertil, at Volvo har barberet 38 kg af vægten og byttet den automatiske 6-trins gearkasse med en egenudviklet 8-trins!

Nyd motorlyden af Volvo Polestar her:

På papiret har Volvo altså skabt to biler, der er helt på niveau med de umiddelbare konkurrenter M3, RS4 og AMG C63. Og ikke nok med det, så påstår Volvo, at begge yder 15km/l ved økonomikørsel. En klar forbedring fra den nuværende Polestar-serie. Og det dobbelte af den brændstofeffektivitet, konkurrenterne kan tilbyde.

Hvordan motoren fungerer i praksis, må vi vente med at finde ud af, men det lugter umiddelbart af, at ingeniørerne på fabrikken i Göteborg har skabt noget ganske ekstraordinært. Og så ser begge, i vores optik, ganske godt ud.

Det er planen at både V60 og S60 Polestar er klar til levering i sidste kvartal af 2016.

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

TWITTER Følg Bilbasen på Twitter

[gs-fb-comments]