Volkswagen VW Arteon
marts 6, 2017

Volkswagen CC får afløser: Mød Arteon

Så har man set det med. Volkswagen CC’s afløser bliver noget mere pyntesyg end sin forgænger. Se bare kromdetaljen ved fordøren og de blanke lister i bunden af dørene. Og så er det endda et gensyn med en  modedille fra 00’erne – nemlig böseblick eller badboy, hvis du vil have den på engelsk. Du ved detaljen, hvor motorhjelmen er forlænget ned over lygter og grill.

Af Ebbe Sommerlund

Volkswagen VW Arteon

Farvel til Phaeton

Navneskiftet fra CC skyldes formentlig at Phaeton gik på pension sidste år, så Phaeton-kunder, der kan nøjes med en mindre bil kan finde trøst i en Arteon.

Og så alligevel: Arteon kommer i første omgang kun med firecylindrede motorer på 1,5 og to liter. Benzin med hhv. 150, 190 eller280 hk og diesel med hhv. 150,190 eller 240 hk. Rygterne siger dog, at der også kommer en V6 – måske med 408 hk –se det kunne være sjovt.

Vi kan også næsten garantere, at der kommer en hybrid-version. Volkswagen har varslet over 20 el og hybridvarianter de kommende tre år. Platformen er den samme som de fleste andre biler fra VAG-koncernen, nemlig MQB, og der er mulighed for firehjulstræk i nogle varianter.

Interiøret er nyt, men ser bekendt ud

Arteon er nok primært en konkurrent til BMW 4-serie Gran Coupé eller en Mercedes-Benz CLE. Den første er lidt mindre og den anden er cirka samme størrelse. Arteon får i øvrigt også stor bagklap.

 

Interiøret ser ret bekendt ud og er vel nærmest en blanding af Passat og allernyeste Golf. Sådan er det hos VW; greb og stilke starter i én model og spredes så ud til resten af modelprogrammet. Arteon kommer til Danmark allerede i juni.

Hvis du ikke kan vente på lidt Volkswagen i den tunge ende, så har vi adskillige af de luksuriøse VW til salg:

 

Se Volkswagen Phaeton til salg

Se Volkswagen CC til salg

Se Volkswagen Passat CC til salg

 

 

 

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS