Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
TEKST Simon Hallenslev FOTO Jonas Fotografi/Bilbasen
Engang var det sælgere, der kørte firmabiler. I dag er det business consultants, account managers og strategic advisors, der kører businessbil. Selvom mængden af buzzwords er blevet flere, handler kåringen af Årets Businessbil om det samme, som den altid har gjort: At finde den bedste bil til dem, der kører mange lange kilometer som led i deres arbejde.
Kåringen afholdes af Business Danmark og Jyllands-Posten, mens testarbejdet udføres af en kompetent jury. Den består af ni faktiske firmabilister, der kører mellem 30.000 og 60.000 km om året, samt to motorjournalister og en fysioterapeut. Juryen har efter to dages testkørsel fundet årets firmabil, Businessbilen 2025, blandt et felt af 11 elbiler.
Vinderen kender du, for den løb også med titlen sidste år: VW ID.7! Denne gang er der tale om den stationcar-varianten Tourer, som snuppede sejren foran konkurrenterne Audi Q4 e-tron, BYD Seal, Cupra Tavascan, Ford Explorer, Peugeot 5008, Polestar 4, Renault Scenic, Skoda Enyaq, Tesla Model Y og Xpeng G6.
Det er 19. gang, at Business Danmark og Jyllands-Posten kårer Årets Businessbil, og her har Volkswagen en stærk track record, hvis vi skal blive ved med buzzwords. Tre gange har tyskerne kørt sejren hjem med Passat, og nu altså to gange i træk med dens elektriske og åndelige efterfølger: ID.7.
VW ID.7 blev introduceret på det danske marked i december 2023, og i foråret 2024 blev modelprogrammet suppleret med en klassisk stationcar med navnet Tourer. Til kåringen stillede VW med en ID.7 Tourer Style S med 286 hk, 86 kWh-batteri og en rækkevidde på op til 680 km. En bil, som vi på Bilbasen også har haft fingrene i, og som du kan læse en fuld anmeldelse af herover.
Ikke siden kåringen i 2021 har en bil med fossilmotor vundet titlen som Årets Firmabil. Det var Peugeot 508 SW Plug-in Hybrid, der løb med titlen da. Herunder kan du se den fulde liste af firmabiler, der har vundet siden den første kåring i 2007.
2025: Volkswagen ID.7
2024: Volkswagen ID.7
2023: Skoda Enyaq IV
2022: Audi Q4 e-tron
2021: Peugeot 508 SW Plugin Hybrid
2020: BMW 320d Touring
2019: Volvo V60
2018: Opel Insignia Sportstourer
2017: Renault Talisman
2016: Ford Mondeo
2015: Ford Mondeo
2014: Skoda Octavia
2013: Volvo V40
2012: VW Passat
2011: Audi A4
2010: Opel Insignia
2009: VW Passat
2008: VW Passat
2007: Mazda 6
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.