plug-in-hybrid
maj 30, 2018

Styr på teknikken: Plug-in-hybrid for begyndere

Præsenteres i samarbejde med KIA

Det er in at køre hybrid – og særligt salget af de opladelige af slagsen er steget markant. Men den nye teknik afføder også nye spørgsmål, som du måske heller ikke kan svare på? Vi er dykket ned i indbakken hos en teknisk ekspert.

Af: Esben Skrumsager  / d. 30. maj 2018

Der er stor efterspørgsel på plug-in-hybrid modeller i øjeblikket. Salget af de nye biler, som både kan køre på benzin og strøm, buldrer derudaf, og det skyldes særligt den seneste afgiftsomlægning, som tilgodeser de mere miljøvenlige biler.

Et af de bilmærker, der satser stærkt på de nye drivlinjer, er Kia, som i løbet af det forgangne år lancerede to forskellige opladnings-hybrider; Niro og Optima.

På tværs af alle bilmærkerne blev der sidste år solgt 614 plug-in hybridbiler på hvide plader. Men i årets første fire måneder har Kia alene solgt 569 plug-in hybrid biler, så der er altså fart over feltet.

7 skæve til teknikeren

De mange nye kunder i butikken kaster mindst lige så mange spørgsmål af dem – nogle mere spøjse end andre.

Vi har fået lov til at tage et kig i mailboksen hos Kia’s tekniske ekspert, Lars Frydenberg, der hver dag svarer nye og eksisterende kunder på bil-relaterede spørgsmål. Her får du nogle af de mest skæve af slagsen:

#1
Hvordan lader man op? Er der en ledning i bilen, der rulles ud som på en støvsuger?

Nej, kablet til opladning har du typisk liggende i bagagerummet.

I en traditionel hybrid-bil skal der ikke lades op. Der kommer strøm på batteriet, når bilen bremser. Til gengæld er udbyttet af elmotoren som regel temmelig begrænset.

Med en plug-in-hybrid lades batteripakken også op, når bilen bremser, men den helt store fordel er, at det også kan lades op, når bilen holder stille – eksempelvis om natten. Til dét skal man bruge en ladeboks og en ledning, som altså medbringes løst, så du ikke skal bakse med at få det rullet ind som på den gamle støvsuger.

 

#2
Hvorfor er der to benzin-målere i bilen?

Det er der heller ikke. Den ene er strømmåleren, og den anden er benzinmåleren.

Som Lars Frydenberg fra Kia så fint gør opmærksom på, så viser den ene af “tankmålerne”, hvor meget der er tilbage af den strøm, der på et fuldt opladet batteri er nok til at køre op mod 62 kilometer på ren strøm.

Men hvis to målere er for meget at overskue, behøver du ikke nødvendigvis fokusere på batterikapaciteten. Så længe der er benzin på bilen, kan den nemlig køre, og bilen sørger selv for at skifte mellem strøm og benzin.

LÆS OGSÅ: Test af Kia Stinger: V6 og fine former – men er den sexet?

Hvis du til gengæld elsker målere, tal og statistik kan du på navigationsdisplayet se flere informationer om batteriets ladetilstand, kørestilen og effektiviteten.

 

#3
Hvorfor kan jeg ikke få ladestikket ud af ladeporten på bilen?

Du skal lige trykke på “lås op”-knappen.

Ja, selvom bilen rummer adskillige smarte og moderne løsninger, så kommer man altså ikke udenom, at der skal låses op, før stikket kan tages ud af bilen. Det forhindrer nemlig uvedkommende i at afbryde opladningen.

Smart, ikke?

Fakta: Sådan fungerer hybrid-systemet

  • Kia Optima Plug-in Hybrid har i stationcar-udgaven en 11,26 kWh litium-polymer-batteripakke sammen med en 68 kW elmotor. Ved rent elektrisk drift kan den køre over 62 km med hastigheder helt op til 120 km/t.
  • Sammen med en 2.0-liters GDI-motor opnår bilen en ydelse på 205 hk og en rækkevidde op til 980 km. Bilen skifter ubemærket mellem benzin -og eldrift eller bruger begge systemer i synergi.
  • Systemet til genindvinding af bremseenergi udnytter den kinetiske energi til opladning af batteriet. Man kan nemt oplade sin Optima plug-in hybrid via en installation i hjemmet eller ved en ladestation.
  • Ladetiden med ladekabel (230V) er fra 6 timer, og med Type 2 ladekabel fra 3 timer.
#4
Skal jeg holde øje med bilen når den lader, og skal jeg afmontere ladestikket, når den er færdig med at lade?

Nej, bilen styrer selv ladningen. Når den er færdig med at lade, går den bare i dvale som en mobiltelefon.

– “Hvad laver du?”
– “Jeg står og holder øje med opladningen af min bil.”
– “Hvor længe skal du det?”
– “Bare lige et par timer endnu.”

Nej, den samtale behøver du heldigvis aldrig have som ejer af en plug-in-hybrid. Du bliver heller ikke vækket af en alarm midt om natten, der beder dig om at frakoble ladekablet på bilen.

For du skal ikke holde øje med den, mens den lader. Hvis du bare sørger for at sætte stikket i bilen, når du parkerer i garagen, er din bil altid “tanket” om morgenen.

 

#5

Kan en plug-in-hybrid holde på de der el-parkerignspladser, som altid står tomme?

Ja, der må du gerne holde.

Reglerne på parkerings-området har i en periode været utydelige, men i efteråret 2016 ændrede Vejdirektoratet reglerne, så både elbiler og plug-in-hybridbiler må parkere på de dedikerede pladser.

Derfor kan man altså nu trygt parkere sin bil på en el-parkeringsplads og få ladt batterierne op. Man skal dog på lige fod med konventionelle biler huske at betale for parkeringen, hvis det kræves i området.

 

#6

Kan jeg lade forkert?

Nej, bilen styrer selv ladningen.

At der foruden tankdækslet også er en ledning, der kan tilsluttes bilen, forvirrer tilsyneladende mere, end man måske lige skulle tro. Men uanset om bilen lades op i garagen eller en offentlig ladestander, så sørger den altså selv for det hele. Stikket skal bare sættes i bilen, okay?

LÆS OGSÅ: Video: Derfor er din Kia meget bedre end en Lamborghini

Bilen kan som nævnt også lade op, mens du kører. Heller ikke her skal du foretage dig noget. Systemet genvinder automatisk energi fra bremserne, som så bruges til opladning af batteriet.

 

#7

Skal der benzin eller diesel på min plug-in-hybridbil?

Der skal benzin på.

Det er formodentlig de færreste, der køber en bil uden at være klar over, hvilken type brændstof der skal i tanken. Men de findes altså.

Til gengæld er der andre interessante detaljer ved plug-in-hybrid fra Kia, som måske ikke er almen viden.

Fakta om Kia Optima Plug-in-hybrid

  • Bilen har både en benzinmotor og en elmotor.
  • Med et normalt kørselsbehov slipper du mere eller mindre for at tanke i din hverdag, da den kører op til 62 km på ren el.
  • Sørger du for at lade bilen op, kan du opnå du en brændstoføkonomi på op til 71,4 km/l.
  • Den samlede motorydelse fra de to motorer er op til 205 hestekræfter.
  • Bilen skifter smidigt mellem benzin- og elmotor, når der er behov for det.
  • På navigationsdisplayet kan du se flere informationer om batteriets ladetilstand, kørestilen og effektiviteten. Du kan også søge efter en ladestation i nærheden.
  • Batteripakken er omfattet af Kia’s 7 års garanti.
  • Kia Optima plug-in hybrid fås både som sedan og som stationcar. Den fås fra kr. 348.979,- inkl. leveringsomkostninger som sedan. Stationcar-udgaven koster kr. 368.979,- inkl. leveringsomkostninger.

Priser og udstyr: Læs mere om plug-in-hybrid-modeller fra Kia 

På Bilbasen er der lige nu en håndfuld plug-in-hybrider fra Kia til salg. Se dem her.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS