Kategorier
Forbrugerstof

Ny bil? Min 12 år gamle Renault er bedre

Er der virkelig ikke sket mere på 12 år? Ebbe Sommerlund undrer sig over ting, der er bedre i hans gamle spand end det er i nye biler

Af: Ebbe Sommerlund  / d. 20. april 2019

”Alle nye biler kører jo godt!”

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har hørt den sætning, men det er mange. Naturligvis er jeg ikke enig – de kører i hvert fald ikke lige godt. Og i øvrigt er det ikke alt, der er bedre i nye biler.

Det var der andre, der var enige i da jeg skrev denne klumme: 8 ting der var bedre i gamle biler

Selv kører jeg i en Renault Laguna III (2,0 DCI Dynamiqué) fra 2008 – hvilket ikke er prangende – jeg ved det. Der er mange oplevelser i mit job, men at blive rig er ikke en af dem. Derfor kører jeg en 12 år gammel Renault. Heldigvis er det ikke så slemt, som det lyder.

Der er mange grunde til,  at jeg holder af min Laguna – udover at den er billig og overset. Jeg har skrevet lidt om det her for efterhånden længe siden: En overset perle eller en poleret pølse? – den kunne bruge en efterfølger, men som sagt er dette en helt anden artikel.

Og den starter her:

Jeg sidder i en ny Kia Ceed med åbent vindue, jeg slukker motoren, hiver helt op i rudeknappen. Sideruden kører op. Jeg trækker nøglen ud og åbner døren. Ruden stopper midt i lukningen. Arghh.

Det var ikke sket i min Renault – dels fortsætter ruden, når man åbner døren og dels har den komfortluk fra nøglen – det havde Kia’en heller ikke. Det er altså bedre i min tolv år gamle Renault.

Jeg kører på motorvejen i en Hyundai Ioniq Electric. Jeg slukker radioen, for jeg kan ikke høre, hvad værterne siger, og musikken er skinger. Det var aldrig sket i min Renault, der har et bedre originalt anlæg end adskillige nyere biler.

Jeg åbner bagagerummet på en Citroën C5 Aircross og vil sætte mine indkøbspose fast på poseholderen, men der er INGEN! Helt seriøst – der er to sammenklappelige på min Renault.

Jeg slukker en Skoda Kamiq med et tryk på rattet. Stiger ud og leder efter mærket på dørhåndtaget – du ved, der hvor man rører for at få bilen til at låse. Men nej, den har kun nøglefri start ikke nøglefri adgang. I min 12 år gamle Renault slukker man på en knap og forlader bilen. Den registrerer at man er på vej væk og låser og giver et lydsignal. Når jeg kommer tilbage tager jeg om håndtaget – og døren låser op. Simpelt, og med sensorer på alle fire døre. Tænk sig i mange nye biler er der ikke engang sensorer på bagdørene.

BMW til 2,9 mio. har det ikke

Jeg står på en tankstation ved Horsens (Q8 ved Burger King) og skal til at tanke en BMW M850i Gran Coupé – det skal man jo ind i mellem, når man bruger de 530 hk. På min Renault skubber man bare en klap ind med pistolen, og tanker. På en BMW M850i skal man skrue et dæksel af, før man kan tanke. Hold nu kaje, hvor er det proletar-agtigt på en bil til over to millioner. Det er altså bedre på min Renault.

Jeg kører en Audi Etron. Det har ikke noget at gøre med de uduelige elektroniske sidespejle eller den lave rækkevidde. Jeg standser. Stiger ud og åbner bagklappen. Jeg tager fat i dækkenet, der er en slasket, sjasket sag, som man kun forventer at finde i en koreansk bil! Det er bedre på min Renault, hvor dækkenet kører på skinner og ruller væk med et tryk på kanten.

Dødt batteri

Min nabo kommer ind og spørger om jeg kan hjælpe, da hendes bil ikke han starte. En Nissan Pulsar – altså ikke den fede model til det japanske marked, men den nyere som hun må være den eneste i Danmark der ejer, fordi alle andre, der kiggede ned i Nissan-butikken, tog en Qashqai.

Nå, men hendes tre år gamle Nissan ville ikke starte på grund af et dårligt batteri. Jeg kiggede under dækslet til mit batteri, bare for at tjekke. Jeg vidste godt, hvad der lå under plastikken – et Varta fra 2008, hvor bilen er bygget. Det var også bedre i min Renault.

Men men…

Er der så ikke noget, der er dårligere i min Renault Laguna end i en ny bil:

– Haha, don’t get me started. Der er masser. Dels er en ti år gammel dieselmotor så raffineret som en dampmaskine. Den larmer ved bykørsel og trækker ikke særlig godt under 1.800 o/min. Og den forurener helt sikkert mere end en ny – selvom synsmanden var imponeret over tallene.

En nyere model ville sikkert også vride noget mere ud af dråberne – min kører omkring 16 km/l.

Karossen har efter 250.000 km mistet en del af stivheden, og det gør den mindre præcis i sving.

Og der er mere

Kopholderen på min Renault er fuldstændig jammerlig, og der er kun en.

Gearskiftet er forfærdelig knoklet, og det nøglefri system, jeg roste tidligere, virker ikke altid på førerdøren. Men så er det godt at sensoren virker på venstre bagdør, så et greb om håndtaget åbner for herligheden. Havde jeg haft en SEAT eller anden bil fra VAG med nøglefri på én dør (jo, det findes), så blev jeg nødt til at tage keycardet op af lommen. Hvis jeg da kunne finde det mellem kreditkortkvitteringer, rigtige nøgler og hovedtelefoner – med ledning – jeg er jo oldskool. Og måske lidt nærig.

Selvfølgelig ville jeg hellere køre en nyere BMW eller en klassisk Mercedes eller en Focus RS. Men når man ikke kan få den bil man elsker, kan man prøve at elske den man får.

Og over 100.000 km med få reparationer og en afskrivning på ca. 55.000 kr. i alt, så er det svært for en jyde at brokke sig.

Update: Renaulten i denne artikel er skrottet -se hvad den har kostet Ebbe i denne artikel:

Ebbes Renault er død – hvad koster det reelt at køre i billige brugte biler?

Af Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.