Volkswagen ID.3
Elbiler
1. februar 2021

Brugtbilmarkedet for elbiler runder endnu en milepæl

Jacob Dalby

Jacob Dalby

For første gang er der over 2.000 elbiler til salg på Bilbasen. Vi mærker nu for alvor interessen for elbiler og plug-in hybrider efter afgiftsomlægningen i december sidste år.

Af: Jacob Dalby / d. 1. februar 2021

Den grønne omstilling er i rivende udvikling på bilmarkedet. Med de nye og lavere afgifter på en række elbiler er scenen for alvor sat for et stigende salg i 2021. Det mærkes massivt på Bilbasen, som for første gang registrerede mere end 2.000 elbiler til salg i sidste uge.

Massiv interesse

”Vi startede ugen med at 1.954 elbiler til salg, men på fire dage blev der sat over 270 nye til salg, så vi endte med 2.152 elbiler til salg,” forklarer Jan Lang, markedsanalytiker for Bilbasen.

Ifølge Jan Lang ser forhandlerne rigtigt, når de annoncerer flere elbiler end nogensinde før, for interessen blandt forbrugerne er stærkt stigende.

”Interessen for elbilerne er nærmest eksploderet i form af søgningerne i de seneste tre måneder, og den er endda tiltaget efter de nye bilafgifter trådte i kraft i slutningen af december,” siger Jan Lang.

Antal elbiler til salg

(udvalgte modeller)

pr. 1. februar 2021

1) BMW i3: 195 stk.

2) VW ID.3: 139 stk.

3) Tesla 3: 136 stk.

4) Audi e-tron: 116 stk.

5) Kia e-Niro: 104 stk.

Nye afgifter giver fornyet interesse

Med den nye afgiftsstruktur er elbiler til op til cirka 500.000 kr. fritaget for afgifter. Det har medført at en række elbiler er faldet i pris, herunder den populære Tesla Model 3. Omvendt er nogle af de meget dyre elbiler steget i pris, det gælder herunder Porsche Taycan Turbo S, der steg over 200.000 kr. Men de kan stadig fås til den gamle pris på Bilbasen.

”Forhandlerne reagerede hurtigt og indregistrerede en stor mængde af de elbiler, der stod til at stige i pris, inden afgifterne steg. Derfor kan de stadig købes til de gamle priser,” siger Jan Lang, der forventer at udbuddet af elbiler på brugtbilmarkedet vil stige markant i de kommende måneder.

”Der er en klar sammenhæng mellem forbrugernes interesse for elbiler på den ene side, og forhandlernes interesse for at sælge elbiler på den anden side, og jeg forventer, at vi vil se et højt salg af brugte elbiler i de næste måneder og for den sags skyld resten af 2021,” slutter Jan Lang.

Kort om de brugte biler på Bilbasen

Opgjort pr. 28/1 2021 er der 2.152 elbiler til salg, det højeste antal nogensinde. Billigste model er en Renault Fluence fra 2012 til 49.500 kr., dyreste model en Porsche Taycan Turbo S til 1.999.900 kr. En nyere elbil er omkring 28 dage om at blive solgt. Den mest populære model, Tesla Model 3, er 14 dagen om at blive solgt.

Søg efter elbiler på bilbasen.dk her

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: