f58007c2-b227-4fa9-b14f-609f60a4546f
3X
6. august 2023

3x alternative direktørslæder til under 150.000 kr.

Zacharias Lund

Jeg er blevet træt af at se på de klassiske direktørslæder, så her er tre bud på alternativer, der kan noget andet end de tyske favoritter.

AF: Zacharias Lund FOTO: Salgsbilleder

Det bliver så ensformigt, hvis alle direktører kører rundt i Audi, BMW, Mercedes eller Volkswagen. Derfor har jeg samlet tre bud på, hvordan man som direktør kan gå mod strømmen og vælge noget lidt mere atypisk.

Der er blevet plads til en gammel amerikaner, en fransk ministerbil og sidst en hidsig japansk luksusbil. Alle til under 150.000 kr.

Prisen gør, at man som menigmand også kan være med og få direktør-fornemmelser.

Den gamle amerikaner: Lincoln Town Car

6efa6481-cc4d-438f-8180-d4e7fe88d563
10a8165e-3d5f-42bc-9482-cd515543d10a
5942a947-5a9d-4357-b66e-a8fc5b29c65b

Sådan en fætter her, har man set i utallige amerikanske film og forestiller man sig en amerikansk politibil, er det nok en lignende silhuet, der står klarest i erindringen, men den titel tager Ford Crown Victoria.

Du har måske set den i serier som Twin Peaks, Ugly Betty eller i den nye film Air. Tilfælles er, at den i flere film og serier bliver kørt af chefer eller rigmænd, hvilket også er derfor, jeg har den med i denne 3x.

Lincoln Town Car er en sjov størrelse og apropos størrelse, var den med sine 5,5 meter den længste producerede bil i Nordamerika i perioden 1997 til 2011. Udover i forvejen at være en ret lang bil er den også en af de biler, der er blevet lavet flest limousine-udgaver af på verdensplan.

19aab8f3-8c6f-4591-aa08-592d8bd4c3bd
61d6aa36-8f21-490e-92a1-f10481b7c417
b10ba397-4597-435e-9480-80144f294832
96369101-2d87-4b0e-aa9e-c0f268f5abad

Lincoln Town Car

Motor: V8 benzin, 4.601 cm3 Ydelse:265 hk 0-100 km/t: 9,7 sek. Tophastighed: 200 km/t Forbrug: 9,8 km/lMål (L/B/H): 547/198/147 cmKøreklar vægt: 1.835 kg


I stor kontrast til de gængse tyske direktørbiler, kommer den med en 4.6-liters V8-motor. Er man direktør for noget bæredygtigt eller klimaorienteret, bør man nok kigge en lidt anden retning, ellers giver du den bare gas.

Det er sjældent direktører skejer ud og slipset sidder ofte lidt for stramt, men her er altså århundredets mulighed for at få lidt kulør på direktør-tilværelsen.

Da George H.W. Bush var præsident for USA i 1989-1993, benyttede han en Lincoln Town Car og det i sig selv, må vist være en blåstempling, da præsidenten selvfølgelig skal fragtes på bedst mulige vis. En lignende bil kan blive din for den nette sum af 129.990 kr. og du kan blive klogere på den amerikanske politibil her.

Den japanske luksussedan: Lexus LS400

238e7d06-0936-45bc-830a-e15fd3ac90aa
64a0c1f8-f1a3-46d4-83b7-256640b9795a-1
48d3f779-cd75-4bc5-96dd-2d1a1ea74e87
6cac596b-af7c-405c-9266-eca93c022355-1

Fra amerikansk politibil og direkte videre til et japansk ikon. Lexus LS400. Lexus er synonym med luksus og teknologiske finurligheder. Denne LS400 fra 1998 gemmer bestemt også på nogle interessante tricks.

Elektronisk er den langt foran sin tid og matcher de store tyske flagskibe. LS400’eren er udstyret med ting som elektriske sæder, nakkestøtte og memory, så man hurtigt kan indstille sit sæde, som man foretrækker det. Derudover er der indbygget GPS, der nok efterhånden er en smule udateret, adaptiv fartpilot og læselamper til passagererne på bagsædet.

Et særligt partytrick, som Lexus LS400 kan prale med, er, at man kan stille et fyldt vinglas på den store V8-motor og selv ved 6000 omdrejninger vil væsken i glasset ikke bevæge sig. Det har krævet 60 ingeniører at opnå så få vibrationer fra motoren, men smooth, det er den.

8a7a8f6f-4ac8-4342-b453-bb6eedb93a61
5f0162db-67b3-4ae8-9343-aef7f8955ef8
761ec755-bbd9-4d45-9839-0a5632d7d4fd
a7ac503a-54b7-42bd-acb1-60bc541c92c8
b33eb237-05ed-4ee2-9baa-c9cddece6bc2

Lexus LS400

Motor: V8 benzin, 3.969 cm3 Ydelse: 284 hk / 398 Nm 0-100 km/t: 6,9 sek. Tophastighed: 250 km/t Forbrug: 8,2 km/lMål (L/B/H): 500/183/144 cmKøreklar vægt: 1.755 kg Nypris: 1.349.994 kr.


Lexus, der er ejet af Toyota, startede tilbage i 1989 med at lave luksuriøse sedaner og har gennem tiden føjet SUV, coupé og cabrioleter til modelprogrammet. LS, som står for Luksus Sedan, er flagskibet, hvilket modellen har været lige fra starten.

Udover at være præget af luksus, er LS400 også en pålidelig bil, der er bygget til at holde i lang tid. Det siges at Matt Farah, der har bilpodcasten ‘The Smoking Tire’, har rundet 1.600.000 km i sin LS400 uden at skifte motor eller gearkasse.

Tilbage i 1990’erne skulle man på den gode side af 1.000.000 kr. for at erhverve sig en Lexus LS400 herhjemme, men i dag kan de fås til mere overkommelige priser. Såsom denne udvalgte flotte og ganske velholdte LS400 fra 1998, der i dag koster 75.500 kr. Hvis du spørger mig, virker den som ret meget bil for pengene. Du kan opleve den pæne japaner her.

Den franske ministerbil: Citroën C6

90e315d6-d118-4f7a-b021-6a3ea711d7c1
b83ad3b6-71b2-492e-a5ab-302c7b02be8f
2a535760-575f-402f-afc3-1725be1eb764

Franskmændene er meget stolte mennesker og selvfølgelig bliver den franske premierminister, Emmanuel Macron, fragtet rundt i en fransk bil. I dag er det nye DS’ere, der fragter præsidenten rundt, men havde han lidt mere klasse, havde han holdt fast i sin gamle Citroën C6.

Netop C6 er for mig en af de flotteste biler fra Citroën gennem tiden. De gamle DS’ere er også flotte, men der er bare noget specielt og sjovt over den skøre C6’er. Hvad end det er den skøre, bøjede udformning på bagruden eller at man kan se baglygterne fra kabinen. Jeg synes den kan noget, som ingen andre biler kan. Og så har den et aktivt affjedringssystem, som jeg tror ingeniørerne bag ikke engang kan forklare.

9d367139-7348-4914-bc2b-43049983c94a
a1864b02-ba17-44c3-b90d-40aa24ec80d9
0d0cf71e-f136-4b7a-81f4-e339eed836f0
746ff42d-5ff6-4737-90f0-4952eab16399

Citroën C6

Motor: V6, Diesel, 2.946 cm3 Ydelse: 208 hk / 440 Nm 0-100 km/t: 8,9 sek. Tophastighed: 230 km/t Forbrug: 11,5 km/lMål (L/B/H): 491/186/146 cmKøreklar vægt: 1.846 kg Nypris: 1.030.718 kr.


Ligesom Bugatti Chiron og Porsche 911 har C6 en aktiv spoiler, der kan hjælpe ved nedbremsninger og med aerodynamikken. Den lille spoiler, der popper op, når man bremser eller når en vis hastighed – præcis på samme måde som superbilen og sportsvognen.

Hvis man som direktør ruller op i en Citroën C6, så er der altså en million bonuspoint fra mig og jeg har tre gange mere respekt for vedkommende, end hvis de kørte i en af de kedelige tyskere.

Som det nok efterhånden står ret klart, er jeg fan af Citroën C6 og til 139.500 kr. er det altså et genialt valg, hvis man er direktør eller bare har god smag. Det er klart, de tyske flagskibe kan helt bestemt også noget, men dem ser man også bare så mange af. Så hellere vælge en C6 og skille sig en tand mere ud. Lyder det som noget for dig, kan du opleve den skøre og sjove franske flyder her.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen