Skærmbillede 2025-01-29 kl. 12.15.32
3X
31. januar 2025

3x fede 80’er coupéer

Rasmus Tønder Christiansen

80’erne var et vildt årti for musik, film og så sandelig også for bilverdenen. Vi finder 3 vidt forskellige coupéer fra de fede 80’ere med hver sin charme.

TEKST Rasmus Tønder Christiansen FOTO Salgsbilleder

1980’erne var en vild tid. Pac-Man blev lanceret, Michael Jackson udgav Thriller-albummet, Dankortet blev introduceret og man kunne blive ved. Inden for bilverdenen blev biler som Ferrari F40 og Testarossa, BMW M3 og Porsche 959 lanceret. Der var fart på!

Når ikke det skulle gå rigtig stærkt, var 80’erne også leveringsdygtige i fede coupéer med fokus på komfort og flyder-tendenser. Det er præcist sådan tre, vi udvælger til denne artikel.

Volvo 780 Bertone – Svensk luksus med italiensk flair

Skaermbillede-2025-01-29-kl.-12.11.36.jpg

Kan du forestille dig en Volvo, der ikke er en firkantet stationcar, men derimod en minimalt mindre firkantet coupé med italiensk finesse? Det er, hvad Volvo 780 Bertone er – resultatet af et samarbejde mellem svenske pragmatikere og de stilfulde designere fra Bertone.

Under hjelmen ligger en 2,8-liters V6-motor, som måske ikke får hjertet til at galopere men blot leverer lige nøjagtigt det, den skal: Et kompromisløst kraftoverskud. Interiøret er ren 80’er-luksus med læder og træpaneler, der får dig til at føle, at du sidder i en direktørstol på fire hjul. Med kun 8.500 producerede eksemplarer er 780 Bertone lige så sjælden som en samlet IKEA-reol uden overskydende skruer.

Skaermbillede-2025-01-29-kl.-12.11.42.jpg
Skaermbillede-2025-01-29-kl.-12.11.51.jpg
Skaermbillede-2025-01-29-kl.-12.12.24.jpg

Motor: V6, benzin Ydelse: 156 hk / 235 Nm 0-100 km/t: 10,8 sekunder Tophastighed: 185 km/t Forbrug: 8,2 km/l Mål (L/B/H): 480/175/140 cm Køreklar vægt: 1.527 kilo


Historien om 780 Bertone stopper ikke ved det lave produktionstal. Modellen var faktisk Volvos andet samarbejde med Bertone. Første gang de to slog pjalterne sammen resulterede i 262C, der mest er kendt for sit særegne design med en lav taglinje. Med 780 valgte Volvo og Bertone at tage en mere elegant og tidløs tilgang, og det har gjort den til en kultklassiker blandt entusiaster.

Modellen blev ofte kaldt en “overklasseslæde” af svenske bilmagasiner, da den med sin pris lå langt over, hvad den gennemsnitlige Volvo-køber kunne drømme om. Den blev derfor især populær blandt velhavende erhvervsfolk og politikere, som ønskede en luksuriøs bil uden at springe til de tyske mærker.

Designprocessen med italienske Bertone var ikke uden uenigheder og der blev kæmpet for hver en detalje. Bertone måtte overtale Volvo til at tilføje flere kromdetaljer til designet, som Volvo-inspektører mente “ikke passede til svensk minimalisme,” men Bertone holdt fast. De velhavende kunder kvitterede med bestillinger. Se flere billeder af den svenske-italienske overklasse-coupé her.

DeLorean DMC – Tilbage til fremtiden

Skaermbillede-2025-01-29-kl.-12.15.32-1.jpg

DeLorean er hverken kendt for køreegenskaber eller byggekvalitet. På trods af svingende kvalitet på begge punkter er den blevet et ikon i bilverdenen, som kun bliver mere eftertragtet.

Delorean DMC var selvfølgelig tidsmaskinen i 80’er hittet ‘Back to the future’, hvor den hurtigt fik opmærksomhed for sit design og de ikoniske ‘gull-wing’ døre. Modellen var den eneste, som fik tilnærmelsesvis den succes, som grundlæggeren John DeLorean havde tiltænkt. Hans plan var at vælte bilindustrien i 80’erne, og det kom aldrig rigtigt til at ske.

Det er skuffende, men den kan ikke rejse frem og tilbage i tiden. Som bil kan den faktisk ikke så meget andet end at vække nostalgiske følelser – men det er den til gengæld også rigtig god til.

Skaermbillede-2025-01-29-kl.-12.15.07.jpg
Skaermbillede-2025-01-29-kl.-12.15.50.jpg
Skaermbillede-2025-01-29-kl.-12.15.37.jpg

Motor: V6, benzin Ydelse: 132 hk / 225 Nm 0-100 km/t: 9,4 sek. Tophastighed: 209 km/t Forbrug: 9,4 km/l Mål (L/B/H): 426/198/114 cm Køreklar vægt: 1.233 kg


Kilometertælleren på denne DeLorean står selvfølgelig i miles. Kun 5.695 miles er tilbagelagt, men bilen har rejst mange flere kilometer, end den har rullet. Den blev produceret i 1981 i Nordirland, hvor den så efterfølgende blev fløjet direkte til staternes stat, Texas.

Her købte en Mr. Wilson bilen og beholdte den indtil 2017, hvor en Mr. Coates købte den. Han blev dog hurtigt træt af den og solgte den i 2018, hvor den blev importeret til Danmark. Da den har aldrig været indregistreret i Danmark, må man nøjes med den originale registreringsattest fra Nevada, som medfølger.

Med en Delorean DMC er der ingen grund til at fokusere for meget på acceleration, topfart eller benzinøkonomi. Det er ligegyldigt. Den kører, som sådan en nu kører, og brillerer i stedet stort på charmen og nostalgien. Skal dette velholdte eksemplar blive dit, kan du se den lige her.

Porsche 928 – 911-afløseren

Skaermbillede-2025-01-29-kl.-12.18.44.jpg

Porsche og V8-motorer lyder i dag som en naturlig kombination, men under udviklingen af 928 var det en radikal tanke, der fik mange purister til at ryste på hovedet.

Porsche havde store økonomiske udfordringer i 80’erne, og ledelsen begyndte at overveje en model, der kunne tiltrække en bredere kundekreds end 911’eren med en mere luksuriøs tilgang. De kiggede mod Mercedes og Jaguar og besluttede sig for, at en stor V8-motor i fronten og komfortabel GT-karakter var vejen frem, i stedet for 911-modellen.

Heldigvis for alle purister blev 911 aldrig pensioneret, men det betyder ikke, at 928 var et fejlskud. Tværtimod. Porsche gik all-in på teknologisk nytænkning med transaksel-design for perfekt vægtfordeling og forbedret affjedring. Den blev endda den første – og hidtil eneste – sportsvogn, der vandt titlen Årets Bil i Europa i 1978.

Skaermbillede-2025-01-29-kl.-12.18.51.jpg
Skaermbillede-2025-01-29-kl.-12.19.35.jpg
Skaermbillede-2025-01-29-kl.-12.19.07.jpg

Motor: V8, benzin Ydelse: 310 hk / 400 Nm 0-100 km/t: 6,2 sek. Tophastighed: 252 km/t Forbrug: 9,4 km/l Mål (L/B/H): 445/185/128 cm Køreklar vægt: 1.450 kg


Med op til 310 hestekræfter fra en 4,7-liters V8 og en topfart på over 250 km/t var 928 næsten lige så potent, som den var luksuriøs. Som alle bilinteresserede ved, så giver pop op-forlygter også altid flere hestekræfter – eller, i hvert fald følelsen af flere!

928 var en af de biler, der krævede en ejer med et godt værksted på speed dial. Elektronikken havde ry for at være lunefuld, og hvis du ikke holdt øje med kølesystemet, kunne den store V8 hurtigt udvikle et temperament, der fik den til at minde mere om en italiensk sportsvogn.

I dag har 928 fået tæt på kultstatus blandt entusiaster. Den blev solgt i en række forskellige varianter gennem sin levetid, og de senere modeller med 5,0-liters og 5,4-liters motorer er blandt de mest eftertragtede. Det er en bil, der stadig kan få garvede Porsche-kendere til at nikke anerkendende – også selvom den brød med traditionerne. Se alle billederne her.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen