Den lille Kia EV2 er på vej
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Af: Simon Hallenslev / d. 16. december 2019
Med en kampvægt omkring 1.200 kg og små 200 hk, får du sjov og køreglæde for ganske små penge i den kompakte minibilsklasse – også kaldet Polo-klassen.
Det er da også køreglæden, du skal købe dem for. For en ægte ’hot hatch’ har kun tre døre, hvilket vanskeliggør processen med at få barnesæde såvel som svigermor om på bagsædet.
Det er ikke kun bagsædepladsen, der gør disse tre fede lommeracere upopulære hos svigermor. De skriger nemlig drengerøv, håndbremsevendinger og dørtræk på Striben. Men det har også sin charme! … lød det fra den 24-årige motorskribent.
Jeg tænker, det er fedest at starte med den bil, der uofficielt er kommet til at lægge navn til klassen; nemlig en Polo! Udadtil er denne Polo GTI, med ophav i Wolfsburg, dén som fremstår mest poleret og mindst drengerøvsagtig.
Bilkendere får dog hurtigt øje på den røde stribe henover grillen, de røde bremsekalibre og det ternede GTI-mønster på sæderne.
LÆS OGSÅ | Sjov til 100.000 kroner: 3 geniale alternativer til en ny Aygo
Som den eneste af de tre udvalgte GTI’er i denne artikel, er Polo GTI også den eneste med automatgear. Og selvom her er tale om VW’s DSG-gearkasse med dobbeltkobling, er det måske lidt ærgerligt, at den ikke har manuel pind.
Jeg mener, er det ikke det GTI-livet handler om? At få følelsen af, at det bare er dig og bilen samt muligheden for at forlade ethvert arrangement i en sky af dækrøg?
Dette flotte eksemplar af en Polo GTI kan blive din for bare 129.000 kr.
Motor: 1,4 liters turbobenzin
Effekt: 180 hk /249 Nm
0 – 100 km/t: 6,9 sek.
Tophastighed: 229 km/t
Økonomi: 16,9 km/l
Vægt: 1.184 kg
Opel Corsa OPC er da fedt nok. Men Nürburgring Edition? Det er noget, der tager kegler hos gutterne! Men hvad betyder det, at Opel har fået lov til at bruge det legendariske navn på deres bil? Altså, motoren er den samme, men den har fået 18 hk mere end den ’almindelige’ OPC.
Derudover har den en større Brembo-pakke, et opdateret ABS og Traction Control-system, der giver dig lidt mere frihed, et Remus udstødningssystem samt et mekanisk spærredifferentiale, som ikke er så almindeligt i minibilsklassen. Du får selvfølgelig også et par Nürburgring-klistermærker, så ingen er i tvivl om, at din Corsa er lidt sjovere end gennemsnittet.
Denne hårde fætter af en Corsa kan blive din for lige under 150.000 kr. Hvis altså ikke den er solgt i mellemtiden.
Motor: 1,6 liters turbobenzin
Effekt: 207 hk /280 Nm
0 – 100 km/t: 6,8 sek
Tophastighed: 230 km/t
Økonomi: 13,2 km/l
Vægt: 1.260 kg
Det er ingen hemmelighed, at Ford står bag en stor portion af de mest velkørende biler, der er blevet skubbet ud på de danske landeveje de seneste par år. Og når der samtidig står ’ST’ på bagsmækken oven i hatten, ja så ved du, at der er statsgaranti for sjov og ballade bag rattet – og denne Fiesta er ingen undtagelse.
LÆS OGSÅ | 3 biler med over 400 hk, der koster under 300.000 kroner
Fords hovedingrediens i de sjove biler, er et stramt og præcist styretøj kombineret med et manuelt gearskifte, der føles dejligt mekanisk – og det er lige præcis, hvad denne Fiesta har. Derudover har den 182 hk til bare 1.163 kg.
Denne Ford Fiesta ST2 er listens nyeste og dermed også den dyreste med en pris på 189.800 kr. Men det er stadig billigt, taget køreglæden i betragtning.
Motor: 1,6 liters turbobenzin
Effekt: 182 hk /290 Nm
0 – 100 km/t: 6,9 sek
Tophastighed: 225 km/t
Økonomi: 16,9 km/l
Vægt: 1.235 kg
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Audi Q4 40 E-Tron er tilbage, og denne gang spiller den basismodel med 204 hestekræfter og rækkevidde op til 412 kilometer. Som Sportback klarer den op til 423 kilometer på en opladning.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.