november 28, 2023

3x Hurtige biler, der får dig til at ligne en civil strisser   

Det er ikke kun politiet, der kan gå undercover. Med disse tre udvalgte biler kan du blive godt kørende som de heldigste civile betjente.

AF: Zacharias Lund FOTO: Salgsbilleder

Du kender måske følelsen af panik, når en sølvgrå Passat uden nummerpladeramme dukker op i bakspejlet. En følelse, der kan opstå, selvom man ikke har gjort noget forkert, og som først slipper, når man ser, at det bare er Keld og Betina nede fra nummer 46.

Det er denne følelse af panik, man i disse tre udvalgte kan sprede i sit nabolag. Alle tre udvalgte biler er nemlig at finde i flåden af civile politibiler.

Den kendte: Volkswagen Passat 2.0 TSI 

Du har med stor sandsynlighed set og måske endda blevet stoppet af en Volkswagen Passat. Enten i den mere åbenlyse politi-folie eller denne sølvgrå-farve, der er at finde på en stor del af de civile Passat’er.

Udover at være en populær firmabil, er den også flittigt brugt af politiet. Det kan muligvis hænge sammen med, at den går i ét med den forenede masse af sølvgrå Passat’er, der allerede kører på de danske veje.

Denne udvalgte Passat 2,0 TSI med sine 280 hk og sølvgrå lakering ville kunne glide lige ind i flåden af civile politibiler. Man må jo selvfølgelig ikke sætte politiskilte på sin Passat, ligesom man heller ikke må udgive sig for at være politiet. 

Man behøver hverken det ene eller andet for at have venstre spor for sig selv, se trafikanter smide telefonen i skødet og bremse ned til fartgrænsen. Vil man gøre en ekstra indsats for at skabe panikfølelsen, kan man eventuelt skrabe forhandlernavnet af nummerpladerammen.

Passat 2.0 TSI 4Motion

Motor: R4, 1.984 cm3, benzin
Ydelse: 280 hk / 350 Nm
0-100 km/t: 5,7 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 13,9 km/l
Mål (L/B/H): 477/183/148 cm
Køreklar vægt: 1.674 kg


For at få sveden til at pible ekstra meget, kan man sætte en ekstra antenne på taget uden nogen tilslutning. Så kan man for alvor se panikken brede sig omkring en. 

Lyder det som noget for dig, så er denne udvalgte Passat et oplagt valg. Lakeringen matcher den politiet bruger. Samtidigt får man en fin performance fra den stærke turbomotor, man finder under kølerhjelmen. Det er TK Bilsalg A/S, der har civilbilen til salg for 279.900 kr og du kan opleve den lige her.  

Når en Brian skal fanges: Mercedes AMG A45S 

Jeg melder mig gerne som civilbetjent, hvis det betyder, at jeg får lov til at trille i en AMG A45S med 421 hk og sætte efter bøller på motorvejen. 

Det kommer nok bag på mange, at politiet rent faktisk kører i sjove biler. Lad os være ærlige, familiecontainere som Volkswagen Touran og Passat er ikke de sjoveste biler i kommunen. Piben får dog en anden lyd, når man hører om politiets forholdsvis nyindkøbte slæder. Her snakker jeg ikke om de nye GLB eller ID.4. Nej, det er de civile AMG A45S og BMW M135i, jeg mener! 

Mercedes-AMG A45S er indkøbt til at fange bøller på motorvejen, hvilket forstås, når man ser på specifikationerne. 0 til 100 km/t klares på 3,9 sekunder og topfarten ligger på 270 km/t. Så kan du lige prøve at stikke af sted i din hårdtprøvede Golf 7, der næppe kan stikke af fra sådan en fætter her. 

Denne udvalgte A45S kunne have tilhørt Batman med sit nedtonede og mørklagte look. Det er også en eminent bil at gå under jorden i. Fjerner man alle skilte og indikationer på AMG, ligner den jo mest af alt en uskyldig A-klasse. Det er nok de færreste, der vil bide mærke i denne udvalgte og forbinde den med civilt politiarbejde, men folk skal nu alligevel nok trække mod højre, når du kommer bagfra. 

Mercedes AMG A45S

Motor: R4, 1,991 cm3, benzin
Ydelse: 421 hk / 500 Nm
0-100 km/t: 3,9 sek.
Tophastighed: 270 km/t
Forbrug: 13,1 km/l
Mål (L/B/H): 453/180/144 cm
Køreklar vægt: 1.635 kg


Under kølerhjelmen finder man den mest kraftfulde med 4-cylindrede motor, nogensinde produceret. Den kan følge med lidt af hvert, om det så er elbiler eller hårdt tunede benzinbiler, den sidder lige i haserne på fartbøllerne. 

Hvad end man er til en kraftfuld motor eller bare glad for knapt så iøjnefaldende biler, er denne udvalgte Mercedes AMG A45s lige noget for dig. Politiet bruger den til at fange fartbøller på Køge Bugt Motorvejen og nu kan du altså blive ejer af en i batmobil-trim. Det er Nellemann Leasing A/S, der har bilen til salg, og du kan lease den her for 7.195 kr/mdr. 

Politiets M-bil: BMW M135i

Man kæder normalt M-biler sammen med de fartbøller, som politiet sætter efter. Sådan en pæn Passat har ikke i nærheden af så mange kræfter som en BMW M3 eller M5, og det kan resultere i, at fartbøllerne slipper væk fra ordensmagten. 

Hvad gør politiet så, når deres biler ikke kan følge med de pumpede leasingbiler? De køber selvfølgelig bare den samme type biler! Det er ikke en fuldkommen M-bil, men M135i har nu alligevel været en tur forbi M-divisionen. 

Det har resulteret i en 306 hestes 1-Serie, der gør livet som civilbetjent en smule lettere. De er ikke kede af det inde på politigården med det udvalg, de efterhånden har i flåden. Man kan lige forestille sig den kamp der er, når bilerne skal uddelegeres. Der må ryge wienerbrød gennem lokalet, når man for anden måned i træk skal bag rattet af en dieseldrevet Passat. 

BMW M135i xDrive

Motor: R4, 1.998 cm3, Benzin
Ydelse: 306 hk / 450 Nm
0-100 km/t: 4,8 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 16,2 km/l
Mål (L/B/H): 432/180/143 cm
Køreklar vægt: 1.600 kg


Den kamp skal man heldigvis ikke igennem, hvis man er udenfor murene og selv har en M135i holdene i indkørslen. Det er der nemlig mulighed for her. Hvor det måske kan virke en smule mærkelig, at politiets biler popper og skyder benzin, når man skifter ned, er det mere naturligt som menigmand at brage afsted i sin M135i. 

Den koster lige under en halv million (499.900 kr.) og for den pris får du altså en kvik hatchback, der også er at finde i politiets flåde, men som endnu bedre, kan komme ud og stå i din indkørsel. Den er til salg ved Bilhuset Silkeborg, og nu kan den blive din. Du kan opleve den lige her. 

Del artikel:

Find flere af politiets trofaste Passat her.

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Zacharias Lund

Zacharias er ved at uddanne sig til journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er i forbindelse med sit studie i praktik ved Bilbasen, hvor han får lov at udnytte sin store interesse for biler.

Zacharias har trods sin korte tid som motorjournalist allerede bevæget sig rundt blandt større etablerede medier som Børsen og Bilmagasinet, hvor han også har været redaktør for årbogen “Årets Biler” i 2022 og 2023.

Ved siden af skole og praktik driver Zacharias det lille videomedie 3-Punkts-Vending, hvor han laver videoer med biler i fokus.

Zacharias er stor fan af design og flotte linjer, ligesom en vellydende og gennemført sportsvogn også nemt fanger hans opmærksomhed.

Ved Bilbasen laver Zacharias en masse forskelligt, men arbejder typisk med at skrive artikler og finde interessante artikler at bringe.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS