3x interessante og skæve kopibiler
Når det ‘rigtige’ bliver for dyrt, må man finde billigere alternativer. Vi har samlet tre bud på billigere replikaer.
Af: Simon Hallenslev / d. 15. juli 2020
Hvis kun den bedst udstyrede flagskibsmodel er god nok til dig, men du samtidigt opererer på et stramt budget, er du nødsaget til at se udenom Tyskland. Alligevel kan det sagtens lade sig gøre, at blive godt kørende for små penge!
De tre biler vi har fundet til denne artikel er store flydere med tykt læder, der er en diplomat værdig. De har alle glubende og kompromisløse V6-motorer, som alene er uøkonomiske for komfortens skyld.
Ingen af de tre udvalgte biler blev rigtigt populære herhjemme, fordi folk med spenderbukser hellere køber en ny luksusbil fra de tunge tyskere, de kender. Derfor kan du høste frugten af et massivt værditab og blive kørende som en diplomat til en ganske lille indkøbspris.
En Hyundai hvaffor’ noget? Hyundai XG-serie, der også bærer det frankofile og mere mundrette modelnavn Grandeur, var i flere år Hyundais absolutte flagskibsmodel i Sydkorea, Kina og USA. Grunden til at du næppe har hørt om modellen, er fordi den aldrig blev udbudt til salg fra ny i Vesteuropa.
Så hvor den med al sandsynlighed er ukendt for dig, er modellen blevet produceret i intet mindre end seks generationer. Siden 1986 er den blevet brugt til direktør- og diplomatbefordring i fjerne verdenshjørner.
LÆS OGSÅ | 3x kvikke stationcars med over 300 hk til under 200.000 kr.
Herligheden, der er til salg her, er tredje generation fra 2003, og er desuden den bedst udstyrede variant; XG350. Du får en 3,5-liters V6’er med 197 hk, der kun lige akkurat kan mase accelerationen fra 0 til 100 km/t under 10 sekunder. Men det er jo heller ikke ræs, den handler om.
Det er luksus, der er i højsædet. Læderet er tykt og fælgene små, så du ved, at komforten er i top. Alt den i virkeligheden mangler er to flag ved kølerhjelmen for fuld diplomateffekt. Selvom bilen har 17 år på bagen, har den kun rullet 109.000 kilometer og kan blive din for bare 79.900 kr.
I en Peugeot 607 løfter du dig fra diplomatniveau til præsidentniveau. De franske præsidenter Jacques Chirac og Nicolas Sarkozy blev nemlig fragtet Frankrig rundt i enten en Peugeot 607 eller en Citroën C6 i deres respektive præsidentperioder.
Bilens ’White House-potentiale’ stadfæstes først og fremmest af dens monstrøse mål. Med sine godt 5 meter i længden måler den op med en Audi A8 af samme årgang – men koster naturligvis under det halve af sådan én i dag. Motoren er en 3-liters V6’er med 211 hk.
LÆS OGSÅ | 3x biler med 12 cylindre på budget
607-modellen afløste den mere kantede Peugeot 605 og var det absolutte flagskib i Peugeots produktportefølje fra 2000 til 2010. Selvom 607 var en halv til en hel million kroner billigere i nypris end tyske luksusflydere som BMW 7-Serie og Audi A8, blev den aldrig en massesællert.
Da produktionen af 607 stoppede i 2010, valgte Peugeot derfor ikke at afløse med en ny flagskibsmodel i direktørklassen. Den største Peugeot du kan købe i dag er 508, der er på tørrelse med en VW Passat i firmabilsklassen. Denne 607 er derfor et fjernt minde om en fransk luksusbil fra Peugeot. Et minde, der kan blive dit for 79.800 kr. med 231.000 kilometer på klokken.
Den tredje og sidste luksusbil på budget er endnu en gang en flagskibsmodel; denne gang fra japanske Honda. Og igen er der tale om en model, der aldrig slog igennem herhjemme, men som stadig i dag og på tværs af fem generationer har været en yndet luksusbil i Asien og Nordamerika.
Selvom udstyr som elsæder med memory, fuldautomatisk klimaanlæg og fartpilot er rimelig normalt i dagens Danmark, var det ret vildt i 1992. Den slags udstyr var også dyrt, hvorfor denne Honda Legend kostede 790.000 kr. fra ny, svarende til mere end 1,2 mio. kr. i dag når inflationen medregnes.
LÆS OGSÅ | 3 biler med over 400 hk, der koster under 300.000 kroner
Denne Honda Legend er tilmed Coupé-versionen, der kun var tilgængelig i anden generation, som blev produceret fra 1990 til 1995, hvilket gør den til et særsyn på danske landeveje. Du må dog ikke lade dig narre af coupé-betegnelsen: Der er nemlig ikke skyggen af sport eller ræs.
V6-motoren på 3,2 liter yder 205 hk og gennem den gamle, komfort-orienterede automatgearkasse bliver kræfterne omsat til en acceleration fra 0 til 100 km/t på 8,8 sekunder. Denne sofa på fire hjul har kørt 250.000 kilometer og kan blive din for bare 79.900 kr. Den kræver dog lige et smut forbi synsmanden, inden du kan få plader på.
Når det ‘rigtige’ bliver for dyrt, må man finde billigere alternativer. Vi har samlet tre bud på billigere replikaer.
Vi kan lige så godt vænne os til det. De gamle legender med varme pladser i motorhjerter bliver elektriske – men med den elektriske 5-Serie beviser BMW, at det ikke behøver være helt skidt.
Jo dyrere udgave af Hyundai Ioniq 6, jo hårdere er konkurrencen. Det ser derfor svært ud for den ellers fine elbil i udgaven med 325 hk og alt i udstyr.
Enyaq 80-modellen med 204 hk skiftes nu ud med Enyaq 85 med 286 hk og lidt længere rækkevidde. Den nye variant er marginalt dyrere end den gamle.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive, og det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark. Vi har lavet en samlet liste med alle elbiler i Danmark 2023 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller. TEKST Jacob Dalby FOTO PR (4. marts 2021 – opdateret 10. juli 2023) Elbiler i Danmark i […]