Ugens fund: Kør vinteren i møde i Bilbasens dyreste SUV
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Af: Simon Hallenslev / d. 21. juni 2021
Vi bilelskere kan være nogle utaknemmelige kunder. Fra tid til anden løfter bilproducenterne blikket fra de kedelige mikrobiler og stiller sig på hovedet for at udvikle en bil til os, der går op i biler. Der bliver brugt uanede ingeniørtimer på at skabe en pumpet motor og skarpe køreegenskaber.
Og hvad gør vi? Tager bilen direkte til en troldmand med et rullefelt og beder ham pumpe motoren endnu mere. Eller, nogen gør i hvert fald. Se bare de 3 biler, vi har udvalgt her.
Vi har fundet 3 biler til salg på Bilbasen, som alle har startet deres liv som hårdkogte performance-udgaver, og siden er røget i hænderne på ejere, der har gjort dem endnu hurtigere og endnu mere hårdkogte.
Tredje generation af Mercedes A-Klasse var den første til at få en AMG-overhaling. Mercedes ville ryste det klodsede ry af A-Klassen, som i de to første generationer op til 2012 lidt havde været Klassens klovn. Første generation er kendt for at være ophavsbil til ESP-systemerne – men kun fordi den ellers væltede i elgtesten.
I 2013 kom denne tredje generation. Hurtigt efter præsentationen annoncerede Mercedes, at der ville komme en A45 AMG-version med 376 hk og en acceleration på kvikke 4,6 sekunder. Ved lanceringen af A45 AMG havde den 4-cylindrede motor på 2-liter det højeste antal hestekræfter pr. liter for en produktionsbil. Det er 187,5 hk pr. liter, hvilket er det samme som Bugatti Chiron.
LÆS OGSÅ | 3x spøjse stationcars
Bugatti Chiron-tal? Pssh. Det er ikke nok! Det har en tidligere ejer af denne Mercedes-AMG A45 i hvert fald tænkt, da den har fået den store Kleemann-overhaling. Vi snakker større turbo, Miltek udstødning, stor intercooler, Bilstein Cup-undervogn samt letvægtsfælge med Michelin Pilot Sport Cup 2-dæk.
Bilen er med andre ord pakket med det dyreste og bedste grej, for at øge den allerede høje ydelse. Bilen yder nu 500 hk ifølge forhandleren. Fy for en skefuld! Herligheden kan leases for bare 5.983 kr. på erhvervsleasingaftale. Se den her, hvis ikke den er solgt.
Audi RS6 er det familievenlige Autobahn-missil over dem alle. Få biler ligger så komfortabelt på sin tophastighed og æder kilometer som en RS6’er. En tophastighed der i C7-generationen let kunne flyttes fra 250 km/t til svimlende 305 km/t ved køb af en ‘Dynamic Plus’-pakke .
Til at skubbe en familieøse på 2 tons helt op til 305 km/t, brugte Audi en 4-liters V8 motor med 560 hk. Fra fabrikken var accelerationen fra 0 til 100 km/t på 3,9 sekunder, hvilket er imponerende for en bil af den drøjde. Turen fra 0 til 305 km/t er af udenlandske medier blevet målt til i omegnen af 33 sekunder.
LÆS OGSÅ | 3x gamle, billige biler til folk med humor
33 sekunder er med andre ord mere end rigeligt til at få nappet både kørekort og bil med de nye regler for vanvidskørsel. Det har dog ikke holdt en tidligere ejer af denne Audi RS6 tilbage. Vedkommende har nemlig haft bilen forbi de maniske mekanikere fra ABT, der specialiserer sig i Audi.
Denne Audi RS6 har derfor 700 hk fra sin ABT-optimerede motor. Med i optimeringen har fulgt et komplet ABT-udstødningssystem, som ifølge forhandleren giver den fedeste lyd – en udtalelse vi tager for gode varer! På luksusfronten er der ingen kompromisser, da alle tænkelige goder fra en topudstyrs-Audi er bibeholdt. Se bilen her og køb den for 279.900 kr. uden afgift hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
Da Nissan GT-R blev lanceret tilbage i 2007, hvilede der et tungt pres på dens skuldre. Den skulle nemlig løfte arven fra Nissan Skyline (R34) GT-R, som allerede på det tidspunkt var blevet lidt en enhjørning blandt bilkendere. Dels for sin medvirken i 2 Fast 2 Furious, dels for sin RB26DET-motor, der let kunne skamtunes.
R34 Skyline GT-R udgik af produktion i 2002, så i 2007 var folk sultne efter en ny, pumpet Nissan. Og den, folket fik, skuffede ikke. GT-R blev lanceret med 486 hk fra en V6-motor på 3,8-liter. Nissan bibeholdt firehjulstræk ligesom i R34 Skyline GT-R, hvilket holdt accelerationen fra 0 til 100 km/t på bare 3,5 sekunder.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Det ikoniske turbodrøn Nissan Skyline GT-R
I 2011, hvor denne Nissan GT-R er fra, gav Nissan den et facelift og en motoropdatering til 530 hk. Men 530 hk var aaaalt for lidt for ejeren af denne Nissan GT-R. Den har derfor været et smut forbi GT-R specialisterne hos MRT Automotive i Holland, der har givet den en 500.000 kr. overhaling.
En overhaling, der er for lang til at gå i detaljer med her, men som selvfølgelig inkluderer større turboer, intercooler, motorstyring, ny og forstærket gearkasse med launch-opsætning, fuld titanium udstødning fra Akropovic, Toyo R888 Slickdæk og naturligvis nye bremser til at bremse de mange, mange heste, som bilen har i dag. Den sælges for 600.000 kr. uden afgift, og du kan se den her, hvis ikke den er solgt.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.