marts 17, 2022

Audi tryller en smuk elektrisk stationcar frem

A6 Avant E-Tron Concept er udviklingen af den store stationcar hos Audi – den elektriske konceptbil er ikke langt fra en produktionsklar model

TEKST Morten Bek FOTO PR

Smukke stationcars hedder Avant. Et slogan Audi selv kom på for sine stationcars. Nogle gange har tyskerne ramt plet med sit slogan, men andre gange mere ved siden af skiven.

Denne gang har Audi ramt direkte i midten af skiven. Med konceptbilen A6 Avant E-Tron Concept, som skulle være tæt på en produktionsklar model, er så smuk, at sloganet passer helt perfekt.

LÆS OGSÅ | TEST: Audi E-Tron GT rammer rigtigt

Den store stationcar, 496 cm lang, er den anden konceptbil, som viser den elektriske fremtid for A6-modelfamilien. I 2021 præsenterede Audi konceptbilen A6 E-Tron Concept.

Op til 700 kilometer med den nye platform

De elektriske A6-modeller er ikke biler til en fjern fremtid, selv om de lige nu står som konceptbiler. De vil formentlig gå i produktion i de kommende år, og timingen er perfekt i forhold til konkurrenter som en kommende fuldelektrisk BMW 5-serie, i5, og den nye Mercedes-EQ EQE.

LÆS OGSÅ | Facelift til sidste halvleg for Audi E-Tron

A6 E-Tron og A6 Avant E-Tron vil køre med den nye elbilsplatform, PPE, som Audi har skabt i samarbejde med Porsche. PPE-platformens første modeller, SUV’erne Audi Q6 E-Tron og Porsche Macan, får vi at se allerede i løbet af 2022.

A6 E-Tron-modellerne vil kunne lade med op til 270 kW. 800 volt-teknologi gør ladeprocessen lynhurtig – op til 300 kilometer på 10 minutter. Rækkevidden, forventer Audi, vil kunne ramme 700 kilometer på en opladning.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS