Kåringen af Årets Brugtbil 2019 er netop skudt i gang! Bilbranchefolk, biljournalister samt Bilbasens trofaste brugere giver alle deres besyv på hvilken bil, der i år skal løbe med titlen. I denne artikel kan du se finalisterne.
Af: Simon Hallenslev / d. 27. august 2019
Afstemningen for Årets Brugtbil 2019 er lukket. Stemmerne fra Bilbasens brugere tæller som et jurymedlem og vil indgå i det samlede regnskab. Tak fordi du stemte.
Det danske marked for brugte biler kan til tider virke uoverskueligt. Hvis ikke du ved, hvad du kigger efter, er det som at lede efter en nål i en høstak med mere end 60.000 biler til salg på Bilbasen lige nu.
Af de 60.000 biler er der nogle, der klarer ærterne som brugtbil bedre end andre. Og det er det Årets Brugtbil 2019 skal hjælpe dig med at gennemskue.
Branchefolk og biljournalister er allerede i gang med at votere — men også din stemme tæller i det endelige regnskab! Stemmerne fra Bilbasens brugere tæller nemlig som et jurymedlems stemme.
Herunder får du det første smugkig på dette års finalister. I de kommende dage vil du kunne læse mere detaljeret om de enkelte finalister, når Bilbasens Ebbe Sommerlund får fingrene i bilerne.
Ford Fiesta (2013-2017)

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at Ford har en model med blandt finalisterne til kåringen Årets Bil. Sidste år var det Focus, i år er det Fiesta, som gentagne gange er blevet rost til skyerne for dens køreegenskaber. Prismæssigt er Fiesta også ret skarp, hvorfor den altså er at finde blandt de fem finalister.
Læs om Ford Fiesta fordele og ulemper her.
SE OGSÅ | Ford Fiesta (2013-2017) til salg på Bilbasen
Nissan Qashqai (2014-2017)

Hvis årets bil kun skulle kåres ud fra antal solgte biler i 2019, ville vinderen utvetydigt være Nissan Qashqai. Det er den mest søgte bil i SUV-segmentet på Bilbasen, og er notorisk kendt for at være billig i drift samt at have et lavt værditab. Derfor er den selvfølgelig med blandt finalisterne.
>>Læs mere om Nissan Qashqai herLæs meget mere om VW Golf VII lige her