De nye registreringsafgifter træder i kraft d. 18. december. Det giver en række ret markante prisfald og -stigninger på udvalgte modeller. Vi ser nærmere på nogen af dem, der falder og stiger mest
Af: Simon Hallenslev & Jacob Dalby / d. 7. december 2020
Efter adskillige forhandlinger, forslag og udspil, ser det nu endelig ud til, at der er en aftale på plads for de danske registreringsafgifter. Formålet er blandt andet, at få flere grønne biler på de danske veje – helt præcist 775.000 af slagsen.
Det nuværende fradrag for brændstofforbrug erstattes med et tillæg, der er baseret på den enkelte bils udledning. Dette gøres for at målrette beskatningen mod CO2-udledning. Herudover indføres også et bundfradag, inden der skal betales registreringsafgift. Dette vil være lavt på biler med almindelige forbrændingsmotorer, mellemhøjt på plug-in hybridbiler og højt på elbiler.
Registreringsafgiften på elbiler, som ellers var planlagt til at stige til et niveau nært biler med benzin- og dieselmotorer, får forlænget overgangsperioden hertil. Registreringsafgiften for de mere miljøvenlige biler bliver derfor fortsat gradvist indfaset men med betydeligt mindre skridt end det hidtil planlagte.
Dette er blot et beskedent udpluk af den aftale, som regeringen og støttepartierne er blevet enige om. Hvad der er mere interessant er, hvad alt det her betyder for dig i kroner og ører. Som det ser ud nu, er det de store og dyrere plug-in hybrider, der falder mest i pris. Omvendt er det de dyre elbiler sammen med de helt små hybridmodeller, der stiger mest med den nye aftale.
Herunder finder du en række eksempler på biltyperne med de største prisfald- og stigninger (prisændringerne bliver opdateret løbende).
Biler med prisstigning
Porsche Taycan Turbo S:
Prisstigning: 242.000 kr.
Officiel pris fra Porsche Danmark

Toyota Yaris Hybrid:
Prisstigning: op til 52.500 kr.
Officiel pris fra Toyota Danmark

Toyota RAV4 Plug-in Hybrid:
Prisstigning: 75.000 kr.
Officiel pris fra Toyota Danmark

Land Rover Defender:
Prisstigning: 69.855 kr.
Officiel pris fra Land Rover Danmark

VW Golf 8 GTE (Plug-in Hybrid):
Prisstigning: 23.729 kr.
Officiel pris fra VW Danmark

Biler med prisfald
Porsche Panamera 4 E-Hybrid (Plug-in Hybrid):
Prisfald: 642.000 kr.
Officiel pris fra Porsche Danmark

Audi A6 50 TFSIe (Plug-in Hybrid):
Prisfald: 142.082 kr.
Officiel pris fra Audi Danmark

VW Passat GTE (Plug-in Hybrid):
Prisfald: 42.850 kr.
Officiel pris af VW Danmark

Mitsubishi Outlander (Plug-in Hybrid):
Prisfald: 34.000 kr.
Pris udregnet af Skatteministeriet
