september 21, 2023

Audi Q4 E-Tron lokker nu med flere kræfter og længere rækkevidde

Med en ny elmotor præsterer basisudgaven af Audi Q4 E-Tron nu 286 hk, og den stærkeste er hævet til 340 hk. Priserne starter ved 419.990 kr.

TEKST Morten B. Bek FOTO PR

Audi-forhandlerne havde sikkert gerne set, at opgraderingen af Q4 E-Tron var landet noget tidligere, end den gør. Siden januar har Tesla ved hjælp af lave priser på Model Y (og Model 3) givet problemer hos konkurrenterne – og Q4 E-Tron er selvfølgelig heller ikke gået fri.

Fra den 11. november kan Q4 E-Tron med flere kræfter, længere rækkevidde og mere udstyr opleves hos forhandlerne, og de danske priser starter ved 419.990 kr. for en 45-version med baghjulstræk og Progress-udstyr. Der er lige nu kun pris på basisudgaven af standardbilen – og ingen priser på Sportback-udgaven; alle priser frigives den 26. september.

Den væsentligste ændring, ud fra et teknisk synspunkt, er den nye elmotor. Den debuterede for kort tid siden i Volkswagen ID.4 og ID.5, og også Skoda har den i visse udgaver af Enyaq. Den nye elmotor har 286 hk og imponerende 545 Nm, og det er en stor forstærkning i forhold til de tidligere basisudgaver af Q4 E-Tron med 170 og 204 hk.

Motor med mere effekt – men også forbedret rækkevidde

Q4 E-Tron findes i den opgraderede udgave i tre varianter som standardmodel og tre udgaver som Sportback. Basisudgaven 45 har i begge tilfælde baghjulstræk og elmotoren med 286 hk, og da elmotoren er mere effektiv end den gamle, kører de også længere på en opladning end før: 531 kilometer for Q4 45 E-Tron og 546 kilometer for Q4 Sportback 45 E-Tron.

Næste variant på modelprogrammet for begge karrosserivarianter er Q4 45 E-Tron Quattro, som har samme ydelse som basismodellen – 286 hk – men firehjulstræk. Her er det en ekstra elmotor ved forhjulene (med 134 Nm), som gør forskellen, men ydelsesmæssigt ligger de altså begge på 286 hk og nogenlunde samme tid fra 0-100 km/t.

Før opgraderingen havde topmodellen Q4 55 E-Tron Quattro med firehjulstræk 299 hk. De to elmotorer yder nu tilsammen 340 hk.

Standardudstyr er der mere af i Q4 E-Tron, end der har været før. Der er nu flere aktive sikkerhedssystemer, 360 graders kamera, lyddæmpende akustiske ruder, nøglefri betjening, el-betjent bagklap med sensorstyring (fod under kofangeren), MMI Navigation Plus og udvidet digital instrumentering standard.

Med flere kræfter, mere udstyr og længere rækkevidde, men samme prisniveau som før, har Audi med Q4 E-Tron en bedre chance mod Tesla Model Y.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Brugte Audi Q4 E-Tron til salg på Bilbasen

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS