juni 21, 2022

Benzinpriser på ferien: Her skal du tanke i Europa

Kør-selv-ferie er en yndet ferieform for danske familier, der nu er truet af vilde benzinpriser. Se hvor det er billigst at tanke i Europa, når du drager på ferie i egen bil.

Tekst: Simon Hallenslev
Foto: Lasse Løndahl Henriksen (Cover) & Colourbox

Kør-selv-ferie har altid været populært hos familien Danmark. Det er en fleksibel ferieform, der tillader rejsende danskere at opleve én, to eller tre forskellige destinationer i Europa fra familiebilens trygge og velkendte sæder.

Den populære ferieform fik sågar en opblomstring i 2020, da pandemi, smittefare og nedlukning holdt charterfly på jorden. Derudover medførte selvsamme pandemi, at benzinpriserne styrtdykkede, så danske familier kunne drage på kør-selv-ferie for færre penge end de sidste mange år.

Sådan er det ikke længere. Benzinpriserne er steget lige så eksplosivt, som de faldt i 2020, og det truer kør-selv-ferien. Er man lidt strategisk i sin ruteplanlægning, kan man dog finde benzinpriser i ferielandet, der er væsentligt lavere end i Danmark.

Brændstofpriser i ferielandet

Det er velkendt for de fleste, at priserne på brændstof i Danmark er blandt de højeste i Europa. Holder man ferie i Danmark, får man lige nu lov til at betale 18,39 kr. pr. liter for Blyfri 95 mens diesel koster 17,99 kr. pr. liter.

Tager man derimod gennemsnittet af brændstofpriserne i Danmark, Tyskland, Østrig, Frankrig og Italien, altså, populære feriedestinationer, falder priserne til 15,88 kr. pr. liter for Blyfri 95 og 15,05 kr. pr. liter. Det viser tal trukket fra Cargopedia d. 13. juni. 

LÆS OGSÅ | Dyr strøm: Clever skruer op for priserne

Når brændstofpriserne er så høje, som de er i Danmark, kan det med tydelighed betale sig at tanke uden for landets grænser. Forskellen på brændstofpriserne i Danmark og Tyskland er eksempelvis 1,80 kr. for diesel og 4,51 kr. for benzin. 

Skal man længere sydpå end nabolandet Tyskland, bør man tanke bilen op i Italien frem for Østrig. De tyske priser er også bedre end både de østrigske og franske, mens Italien er billigere at tanke i end Frankrig. Ferierer man nordpå, er priserne bedre i Danmark end Norge, mens Sverige er billigst i Norden.

Dertil er et godt tip ikke at tanke i grænsebyerne, da priserne normalt er i den højere ende, end de er, hvis man kører 50 km ind i det pågældende land. Det samme gælder i forhold til tankstationer ved motorveje, hvor priserne ofte er højere, end de er væk fra motorvejen.

Benzinpumpe dieselpumpe

Prisoverblik

Ser man på danskernes mest populære feriedestinationer i følge Danmarks Statistik, er Spanien, Sverige, Norge, Italien, Tyskland, Frankrig Grækenland og Tyrkiet i spids. Herunder får du et prisoverblik over benzinpriserne i disse lande i alfabetisk rækkefølge.

Priserne er, som nævnt, et øjebliksbillede trukket fra Cargopedia d. 13. juni, hvorfor de specifikke priser kan variere. Alligevel giver de et godt overblik over priserne i de populære feriedestinationer. Priserne er angivet i kr. pr. liter.

LandBlyfri 95Diesel
Danmark18,7316,37
Frankrig15,4315,44
Grækenland17,7014,95
Italien14,9514,57
Norge19,0718,33
Spanien15,5814,92
Sverige16,2318,46
Tyrkiet11,3011,44
Tyskland14,2714,98

De billige alternativer

Hvis billig benzin eller diesel er afgørende for din ferie, er der en række alternative feriedestinationer i Europa, som du kan vælge. Der findes nemlig feriedestinationer, som både har meget at byde på til din ferie samt billig brændstof – og som en bonus ikke er overrendt med blegfede, danske turister.

Destinationerne er anført i alfabetisk rækkefølge og priserne angivet i kr. pr. liter.

LandBlyfri 95Diesel
Bulgarien12,1712,47
Kroatien13,5013,52
Moldova12,5911,77
Nordmakedonien13,4112,93
Polen12,5611,85
Rumænien12,8313,68
Ungarn14,1714,68
Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS