Audi A6

Audi A6 er en luksusbil, der fint kan bruges som familiebil, men som især også er en direktørbil. Det er en helt igennem lækker bil, og den har fået fem ud af fem stjerner fra Euro NCAP for sin sikkerhed. Hvis man vil spare på brændstoffet, kan den også fås som plug-in hybrid, og hvis man har brug for mere plads, er stationcarversionen A6 Avant den helt rigtige at vælge. Med høj komfort, en støjsvag motor, masser af plads både foran og bagi og mange sikkerhedssystemer er Audi A6 den perfekte bil til både de korte og lange ture.

Audi A6 Avant

Sikkerhed

Audi A6 scorede fem ud af fem stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest. Den kommer med mange forskellige sikkerhedssystemer såsom adaptiv fartpilot, aktiv linjevogter og 360 graders sensorer. Der følger en indbygget nødbremse med bilen som standard. I alt er der 39 forskellige assistentsystemer, der holder bilen sikker. De er dog ikke alle standardsystemer. Man kan f.eks. også få 3D-parkeringsvisning af bilen udefra, så man kan se hele bilen, mens man parkerer sikkert.

Interiør

Audi er kendt for at lave luksusbiler, og A6’eren er ingen undtagelse. Den har et moderne interiør og en meget lækker kabine. På de nyere modeller er der en skærm foran i midten med indbygget navigation. Man kan tilkøbe flere skærme, så man får et digitalt instrumenthus og en ekstra skærm i midten. Der er også tænkt på passagererne bagi med fire friskluftdyser og et armlæn for forhøjet komfort.

Audi A6 Avant

Teknologi

Udstyr og teknologi er bestemt ikke noget en Audi A6 går ned på. Den har blandt andet:

– Apple CarPlay og Android Auto som standard

– Nogle af markedets mest intuitive trykskærme – man kan indstille og personliggøre dem, så de viser præcis den information, man gerne vil have

– B&O Premium Sound System. Dette er dog et tilkøb, så det findes ikke i alle biler, men giver en fantastisk lyd til hele kabinen

– Indbygget navigation som standard.

Rummelighed

Audi A6 er en rummelig bil med god plads til både chauffør og passagerer. Midtersædet bagi er lidt snævert grundet en stor kardantunnel, men på de to andre sæder er der fin plads til voksne passagerer. Bagagerummet er på 530 liter, hvilket er standard for bilens størrelse. Åbningen til bagagerummet kan virke ret lille, så hvis man tit skal have mange ting med, kan det være en idé at vælge en Audi A6 Avant i stedet, som er stationcarudgaven af en A6.

Komfort

Audi A6 er bygget med komfort i fokus:

– Den er meget støjsvag og egner sig specielt godt til længere ture på motorveje, da man ikke bliver forstyrret af støjen.

– Den har forskelige programmer, f.eks. “allroad” og “offroad”, alt efter hvilket terræn du kører i.

– Alle sæder er meget behagelig at sidde i. Sæderne foran kan endda fås med indbygget massage.

– Bilen er let at køre og drejer fint i svingene.

– På nyere modeller er der indbygget et mildt hybridsystem, hvilket gør at bilen er endnu mere støjsvag og derfor mere behagelig at sidde i i længere perioder.

Audi A6 Avant

Plusser:

+ Højt sikkerhedsniveau og masser af sikkerhedsudstyr

+ God siddekomfort

+ Lavt støjniveau selv på motorvej

Minusser: 

÷ Det er en ret tung bil, da den er bygget i stål og ikke aluminium

÷ Midtersædet bagtil føles småt i forhold til de andre sæder

Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS