Kør-selv-ferie er en af danskernes foretrukne ferieformer. Friheden og ferien begynder, når bilen triller ud ad indkørslen. Men friheden ved kør-selv-ferier fratager dig ikke for ansvaret for at gøre dit indledende benarbejde, før bilen pakkes med børn og bagage, og kursen sættes mod Saint-Tropez eller Trysil.
Sikkerheden skal naturligvis være i orden, og her er dækkene på din bil et godt sted at starte. Ifølge dansk lov skal dine dæk have mindst 1,6 mm. dækmønster tilbage. Men hvis din kør-selv-ferie går til Frankrig, skal du have minimum 3,5 mm. mønster i dine vinterdæk. I Østrig skal du have 4 mm. mønster tilbage.
I denne del af Bilbasen Blog får du en introduktion til de europæiske regler, og vi fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på, før du drager afsted. Her begrænser vi os ikke kun til vinterdæk.
Vidste du eksempelvis, at du er underlagt særlige fartbegrænsninger, hvis du er på kør-selv-ferie i Italien med mindre end tre års erfaring bag et rat? Eller at du på kør-selv-ferie i Kroatien skal udvise særlig forsigtighed på vejene, når det regner?
Hvis det europæiske land, du skal til, har nedskrevne eller uskrevne regler på vejene, skal vi nok få dem nævnt. Udover færdselsregler giver vi dig også forslag til fede ferieruter og de mest populære kør-selv-ferie destinationer i Europa, så du kan blive inspireret til nye eventyr for dig og familien.
Læs med og få alt den information, du skal bruge, til din næste kør-selv-ferie lige her på Bilbasen Blog.