Mini Cooper SE

Mini Cooper SE

Mini Cooper SE har ikke kun designet fra den klassiske og elskede MINI-serie; den er også fyldt med en masse moderne tiltag og et udfordrende design. Mini Cooper SE har fået et batteri, bedre køreegenskaber og mange danskere har ventet utålmodigt for at få fingrene i det elektriske ikon. Mini Cooper SE startede lagde fundamentet til sit helt eget segment, da den første gang blev lanceret og har altid føltes som en gokart. Og nu hvor den har fået el-motor, er den for alvor sjov at køre i.

Sikkerhed

Mini Cooper SE er bygget på den samme model, som de tidligere Minier, og derfor er det deres rating, som bliver overført til den nye Mini Cooper SE. Dens score blev i 2016 opdateret til fem stjerner, hvor den eneste anmærkning dengang var dens middelmådige forlygter, som ikke lyste optimalt. Det er sikkert at køre i en Mini, og man kan argumentere for, at den lavere afstand til vejen gør den meget mere manøvredygtig end de større biler fra søstervirksomheden BMW.

Teknologi

Mini Cooper SE har digital instrumentering i midten af bilen og bag rattet. Mini Cooper SE har det sædvanlige layout inde i bilen, men nu er det bare gjort elektrisk og digitalt. Du kan selv vælge, hvilke informationer du vil have vist i cockpittet bag rattet, og midterkonsollen kan også tilpasses efter dine behov. Mini Cooper SE er en frontløber på flere punkter. Den tilbyder eksempelvis trådløs opladning til telefoner, som lægges på pladsen foran gearstangen.

Interiør

Mini Cooper SE har et meget ungdommeligt design i kabinen, men der er kvalitet over det. Vi kan især fremhøve:

– Den sædvanlige runde sektion i midten er selvfølgelig bevaret.

– Alle Mini Cooper SE modeller får varme i sæderne, men nogle af de højere udstyrsmodeller får soltag og trådløs opladning, så Mini Cooper SE oser af moderne funktioner.

– Kabinen fremstår minimalistisk og af høj kvalitet, fordi der ikke er brugt hårdt plastik ret mange steder, og samtidig har meget af den plastik, som er i midterkonsollen og på rettet, en overflade med glans.

Rummelighed

Batteriet i Mini Cooper SE er placeret under gulvet, og det betyder, at pladsen på bagsædet, som ved mange andre elbiler, er lidt mere trang i forhold til deres benzin/diesel varianter. Meget høje personer vil nok støde mod taget, men det har også været én af udfordringerne i den almindelige Mini – og den har solgt ualmindeligt godt. Vinduerne på bagsædet er store og giver et fremragende udsyn. Der er den sædvanlige plads i bagagerummet for denne størrelse bil, men man har altid muligheden for at folde bagsæderne ned for at få ekstra plads.

Komfort

Mini Cooper SE er ikke helt så agil i svingene, som den normalt er. Det er på grund af batteriets ekstra vægt, og det sænker bilens tyngdepunkt, men derfor tilføjer den også ekstra vægt. Den kører derfor stadig rigtigt godt, især i svingene. Men sammenlignet med de andre Minier er den en smule tungere. Sammenligner man den derimod med andre små elbiler, så er den milevidt foran, når det kommer til dynamik og sportslige køreegenskaber. Den er oplagt til både korte og lange ture.

Plusser:

+ Den er sjov at køre

+ Den er elektrisk, så den beholder gokart fornemmelsen fra andre Minier

+ Den lader hurtigt op

Minusser: 

÷ Der er ikke meget plads på bagsædet

÷ Rækkevidden er kun 180km

÷ Lille bagagerum

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS