Skoda Enyaq

Skoda Enyaq

Skodas succes er bygget på at bygge gode biler til almindelige mennesker, og eftersom salget af SUV og elektriske biler stiger for tiden, er det også en meget god ide at bygge elektriske SUV’er. Skoda Enyaq er opkaldt efter det irske ord ’enya’, som betyder ‘kilden til livet’. Skoda har lagt meget energi i at producere et baghjulstrukket, luksuriøst køretøj, som man vil elske at køre langt i. De er kommet rigtigt langt, men om de er kommet helt i mål, er op til dig at bestemme. Vi er i hvert fald begejstrerede for, hvad Skoda har udviklet sig til.

Sikkerhed

Skodas Enyaq har et hav af aktive og passive sikkerhedssystemer. Bilen sørger for at detektere, hvis der er fodgængere eller cyklister, når man kører ud fra en gyde. Den bremser også bilen, hvis der er cyklister, når du svinger til højre, og advarer dig, hvis du er ved at åbne en dør, og der kommer cyklister bagfra. Mange af de her sikkerhedsfunktioner er normalt forbeholdt dyrere biler som fx Tesla.

Teknologi

Skoda Enyaq understøtter hurtigopladning til både bilen, men også til din telefon. Bilen er spækket med udstyr, som gør dit liv lettere. Du får eksempelvis et display, så du kan se de vigtigste informationer om din kørsel uden at tage øjnene fra vejen. Du får også mulighed for at forbinde din telefon til den kæmpe skærm via Android Auto og Apple CarPlay. Det er, som vi kender det fra Skodas andre SUVer.

Interiør

Interiøret i Skoda Enyaq er prangende udstyret med en stor 13” infotainmentskærm, som er en af de største på markedet for elbiler. Herudover kan vi fremhæve følgende detaljer:

– En mere konventionel gearskifter til dit automatgear.

– Lækkert, blød plastik, som løfter hele kabinen.

– Den ekstra plads, som den store skærm i midten af panelet frigiver, og som ellers ville være optaget af mange knapper, hvilket gør, at kabinen føles utrolig rummelig.

Rummelighed

Skoda Enyaq har et bagagerum på 585 liter, som er en tand større end Skoda Karoq og en del større end Kia e-Niros bagagerum. På bagsædet er der også plads til op til tre personer, men hvis man vælger at sidde tre voksne på bagsædet, så bliver det en smule klemt. Transporterer man fire personer, så vil alle dog få en behagelig tur, fordi der er godt med ben- og hovedplads på både førersædet og bagsædet.

Komfort

Skoda Enyaq sikrer en høj grad af komfort grundet sæder af dellæder, som giver en suveræn støtte til lår og lænd. Samtidig er tyngdepunktet ret lavt, fordi batteriet ligger i gulvet, så derfor vil man opleve en meget komfortabel og rolig kørsel. Den har samme længde som en Skoda Octavia, så man får en bil med en masse rummelighed, og der er ikke nogle klaustrofobiske områder at spore. Der er højt til loftet og god plads til benene.

Plusser:

+ Premium design

+ Rummelig kabine og bagagerum

+ Mange sikkerhedsfunktioner

Minusser: 

÷ Komfortabel fremfor sjov

÷ Det er kun den højeste udstyrsmodel, som fås med firehjulstræk

Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS