Kia EV3 er Årets Bil i Danmark 2025
Den kompakte elbil Kia EV3 overgik otte andre elbiler i finalen til Årets Bil i Danmark 2025. Den koreanske elbil roses for lave priser, god rækkevidde og sit design.
Kære BilBasen
Der var en gang hvor man fik bedste benzinpris hvis man tankede sin bil klokken 10 om formiddagen. Men det har jeg læst ikke længere passer. Og nu er hjemmesiden benzinpriser.dk også lukket. Så hvornår er det bedst at tanke sin bil i dag og hvor tjekker jeg priserne??
Hilsen Elsebeth
Hej Elsebeth,
En lav benzin- og dieselpris kan sætte et smil på de fleste bilisters læber. Ved at tanke mere strategisk kan du få mere benzin eller diesel for færre penge. Noget af det, du kan gøre, er at tjekke benzinpriserne på dagen og tanke ved motorveje eller trafikerede knudepunkter, hvor tankstationerne er mere tilbøjelige til at konkurrere på priserne.
Du har helt ret i, at FDM’s hjemmeside ‘benzinpriser.dk’ lukkede i marts i år, så det er bestemt blevet mere besværligt at tjekke. Heldigvis er der i dag stadig en række andre sider og services, hvor du kan tjekke benzinprisens udvikling og slå til på det helt rigtige tidspunkt.
I dag er du nødt til at tjekke benzinprisen online på de forskellige tankstationernes hjemmeside. Det kan være en fordel, hvis du vil sammenligne prisen mellem to forskellige tankstationer, som begge ligger tæt på dig.
– OK Tankstation – her kan du tjekke den daglige pris på benzin (blyfri 95 og oktan 100) og diesel.
Bonus tip: Tilmeld dig OK’s mailingservice, så du får besked om eventuelle ændringer i OK’s benzin- eller dieselpris allerede dagen før, ændringerne træder i kraft.
– Ingo Tankstation – her kan du følge udviklingen i brændstofpriserne fra dag til dag, samt se prishistorikken for de seneste måneder.
– Q8 Tankstation – tjek Q8’s benzinpriser lige nu på dette link. Lige som på Ingo’s hjemmeside kan du også se benzinprisens historiske udvikling på hjemmesiden.
– Shell Tankstation – Shell har også en service, hvor de dagligt opdaterer benzinpriserne.
– F24 Tankstation – følg udviklingen i benzinprisen hos F24 tankstationerne på linket.
– Circle K Tankstation – her kan du tjekke benzinprisen lige nu på Circle K’s tankstationer.
Danmark er et af de dyreste lande at tanke benzin i. Tidligere har en sammenligning af benzinpriserne i 162 lande vist, at brændstof var billigere i 155 af de i alt 162 undersøgte lande.
Ifølge undersøgelsen var det billigste land at tanke benzin i Venuzuela, hvor prisen per liter benzin var 0,06 kr., mens benzinen var dyrest i Zimbabwe, hvor en liter benzin kostede hele 21,82 kr. i maj 2019.
Men hvad er det egentlig, der afgør om vi ser en lille eller en lav pris på tankstationen? Benzinprisen påvirkes primært af fire forskellige faktorer: Prisen på råolie på verdensmarkedet, dollarkursen, skat og moms (her opererer Danmark både med 25% moms samt en række ekstra afgifter) og lokal konkurrence.
Som forbruger har du i sagens natur ikke rigtig nogen indflydelse på de første tre faktorer, men den fjerde faktor – den lokale konkurrence – dén kan du med fordel være opmærksom på. Det kan du for eksempel være ved at tanke brændstof på bilen, inden du kører ud af byen og ind på landevejene, hvor der ikke er lige så mange tankstationer.
Jeg håber, det var svar nok.
De bedste hilsener,
Simon Hallenslev
Den kompakte elbil Kia EV3 overgik otte andre elbiler i finalen til Årets Bil i Danmark 2025. Den koreanske elbil roses for lave priser, god rækkevidde og sit design.
Så elegant og dynamisk den ser ud, den nye Audi Q5 Sportback. Men desværre er den fine Audi dømt til en tilværelse i skyggen i Danmark.
Den kompakte crossover er knap til at kende med sit nye friske fjæs, og indvendigt gør Google underværker for funktionaliteten. Vi kører 2024-udgaven af Renault Captur.
Inden udgangen af 2024 afslører DS Automobiles sin første nye model siden 2021. Den nye crossover-coupé bliver en elbil med rækkevidde omkring 750 kilometer.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.