VW ID.4 med lang rækkevidde nu fra 339.995 kr.
Volkswagen ID.3 og ID.4 fås nu i versionen Move+ med det store batteri til lavere priser. ID.4 Move+ har 546 kilometer rækkevidde til 339.995 kr.
TEKST Morten Bek FOTO Salgsfotos
Priserne på brugte elbiler er i en lang periode kun gået en vej – og det er ned. Hver uge bliver flere tusinde elbiler til salg på Bilbasen sat ned, og et fald på 10.000 kr. er ikke usædvanligt.
Det gælder selv for de små elbiler blandt de brugte, og det gælder dermed også for den populære første generation Mini Cooper SE (2020-23. Mini lavede i 2008 den elektriske Mini E, men den gik ikke i serieproduktion), der har lidt af en særstatus på brugtmarkedet.
Mini er et stærkt navn, og Mini Cooper SE har ingen direkte konkurrenter, hvis man ser bort fra Honda E, som blev alt andet end et hit. Mens der lige nu er bare ni styk Honda E til salg på Bilbasen, findes lige nu cirka 400 styk brugte Mini Cooper SE.
Det store udbud og løbende prisfald gør, at den elektriske Cooper SE er kommet ned i et meget attraktivt prisleje. Faktisk koster det billigste eksemplar, som er indregistreret første gang i november 2011, kun 114.900 kr. hos Kvalitetsbiler i Tørring vest for Horsens.
Man behøver bare at se på Mini Cooper SE for at få en idé om, at den britiske hatchback er noget særligt. For det første ser ingen andre biler fra andre mærker tilnærmelsesvis ud som den. Den er også særlig ved, at pladsen på bagsæde og i bagagerummet er besynderligt ringe.
Med Mini Cooper SE, som blev præsenteret i 2020, har den karakteristiske lave kørestilling, meget skarpe og sjove køreegenskaber – og en rigeligt hård affjedring. Men når den er så sjov, og den ser ud som den gør, så tager man det med i købet. Man får en frisk elmotor med 184 hestekræfter, som gerne er med til at slide på fordækkene under accelleration.
En af grundene til at den er så sjov, er også dens største mangel: batteristørrelsen. Den blev introduceret med et batteri på 32,6 kWh, og mens rækkevidden har varieret en smule, så er cirka 231 kilometer på en opladning ikke meget. Og det er den officielle WLTP-rækkevidde, så det hårde og virkelige liv vil hurtigt skære det ned til et markant lavere tal.
Opladning på langfart foregår med kun 50 kW, og det er lettere pinligt at skulle fortælle, hvis XPeng-føreren ved lynladere ved siden af spørger. Her skal man så huske, at batteriet er meget lille, så man kan nå op til 80 procent kapacitet på 35 minutter. Ikke virkelig hurtigt, men heller ikke helt tåbeligt.
Når der lige nu er cirka 400 styk Mini Cooper SE af første generation til salg på Bilbasen, så er det af to årsager. For det første har ingen Mini, i hvert fald i mange årtier, været så populær som den elektriske udgave. Mange danskere har købt en, så der vil naturligt komme mange brugte til salg.
Der kommer også brugte og meget lidt brugte Mini Cooper SE til Danmark fra udlandet, hvor de ikke er til at komme af med. Det giver et større udvalg – og det er med til at give rigtig gode priser. Et kig på kilometersalget på mange af de brugte udgaver afslører, at den elektriske Mini næppe bruges som langtursbil i ret mange tilfælde. Rigtig mange af de brugte kommer med lav kilometerstand.
Det kommer måske som en overraskelse, men Mini Cooper SE er prismæssigt på niveau med den mindre og langt svagere Volkswagen E-Up! Den lille tyske elbil ligger omkring 120.-125.000 kr., og det intet problem at finde en Cooper SE i nogenlunde samme prisklasse. Det er biler, som for tre-fire år siden fra ny har kostet 270.-300.000 kr.
Jan Lang, Bilbasens markedsanalytiker og ekspert i brugte biler, vurderer, at den elektriske Mini er et solidt brugtkøb.
“Priserne er faldet til et meget lavt niveau, og Mini Cooper SE giver meget elbil for pengene. Det store udvalg gør, at man kan tillade sig at være kritisk og se, hvor man får mest for pengene i forhold til udstyr og kilometerstand. Man kan roligt købe en brugt Mini Cooper SE, for de helt store prisfald har været der.”
En helt nye elektrisk Mini Cooper, udviklet og produceret i Kina, blev introduceret i 2024. Den fås med to batteristørrelser (Cooper E og Cooper SE). Cooper E med lille batteri kører op til 305 kilometer på en opladning, mens Cooper SE kører op til 402 kilometer på en opladning, så fremskridtet i forhold til første generation er i den grad til at tage at føle på.
Volkswagen ID.3 og ID.4 fås nu i versionen Move+ med det store batteri til lavere priser. ID.4 Move+ har 546 kilometer rækkevidde til 339.995 kr.
Audi har besluttet, at elbiler kører med lige tal i modelbetegnelsen – og biler med forbrændingsmotor kører med ulige tal. Derfor skulle den nye A6 med forbrændingsmotor hedde A7. Men det skal den alligevel ikke.
Med tekniske opdateringer kan den let fornyede udgave af BMW i5 køre op til 47 kilometer længere på en opladning. Der er ikke tale om et større batteri, men om lavere forbrug.
Januar er en træg marked på markedet for nye biler. Men der kom trods alt 10.834 nye personbiler på gaden, og for første gang lå elbilen Toyota BZ4X på førstepladsen.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.